Vi trængte til et lidt længere ophold, efter den megen transport i det nordlige Vietnam, så derfor havde vi booket en uge på Paradise Hotel i Hoi An. Midt i middagsheden blev vi læsset af på busstationen (en grusparkeringsplads midt i byen), og her valgte vi til en forandring ikke at tage en taxa til hotellet. Vi kunne se på kortet, at det burde ligge lige i nærheden, da stationen og hotellet var på samme gade.

Første stop på vores Vietnam tur var i Hanoi. Vi kom heldigvis midt på dagen – i regnvejr, hvilket lige tager toppen af scooter trafikken – men hold nu op. Man bliver helt nervøs for, at man ikke overlever en dag i byen.

Ethvert forsøg på at krydse en gade, synes i første omgang som det rene selvmord. Trafik, trafik, trafik – i begge retninger, og ikke nogen der holder tilbage, heller ikke selvom der står en hvid (læs: efterhånden lysebrun) familie med 2 små børn, og ser lidt skræmte ud. Heldigvis klarede vi den alligevel. Man skal sådan set bare gå ud i trafikken, se ud som om man mener det, holde farten, og håbe på, at de kører udenom.