
Paradise Hotel
Rejseberetning fra Vietnam - Hoi An, Mui Ne, Saigon, Chu Chi tunneller og Mekong delta
#Travel #VietnamVi trængte til et lidt længere ophold, efter den megen transport i det nordlige Vietnam, så derfor havde vi booket en uge på Paradise Hotel i Hoi An. Midt i middagsheden blev vi læsset af på busstationen (en grusparkeringsplads midt i byen), og her valgte vi til en forandring ikke at tage en taxa til hotellet. Vi kunne se på kortet, at det burde ligge lige i nærheden, da stationen og hotellet var på samme gade.