Efter vi havde sagt pænt farvel til mormor og morfar, flyttede vi til Hotel de Moc, da der ikke længere var plads til os på Prince Palads Hotel. Det var knapt så stort og mondænt, men et hyggeligt lille 60er inspireret hotel med Rolls-Royce'er i garagen, som drengene var meget optagede af. Det viste sig, at det var hotellets ejer, der var samler. Han havde også en del gamle Harley Davidson motorcykler og et par andre veteranbiler.

Sidste stop inden Bangkok og mormor og morfars fly hjem til Danmark var Pranchanaburi, byen hvor broen over River Kwai ligger. Vi havde været heldige at få booket værelser på et lille hyggeligt guest house, som var drevet af den sødeste dame, og ejet af en anden sød dame, der ovenikøbet kunne tale engelsk.

Rasmus var fyr og flamme den første morgen i Hua Hin, hvor vejrudsigten heldigvis meldte stabil vind. Hele familien blev hevet med på stranden. Rasmus lejede Kite udstyr for en mindre formue, og vi andre lejede strandstole for, en noget mindre formue - men stadig en formue. Således bevæbnet til en god dag på stranden, nød vi en slapperdag i solen. Rasmus lyste af lykke efter endelig at få rørt kitesurfmusklerne igen, og alle havde en forrygende dag på stranden.

Thaierne har opdaget, hvad det er turisterne primært kommer til Koh Phangan for, nemlig at fejre månen - eller en undskyldning for at blive sanseløst berusede. Helene husker, at der var omkrig et par tusinde gæster til full moon party i 1995, men nu er deltagerantallet vist oppe omkring de tredive tusind. Hvad ikke mange ved var at 2014 sluttede med en ret sjælden astronomisk begivenhed. I følge skiltene var der nemlig fuldmåne den 31. dec og 3., 4., og 5. januar.

Mikkel - beachvolleyspilleren fra Koh Lanta - havde anbefalet os, at prøve at tage til Rai Lay's lidt mindre kendte nabo Tonsai, som er et sted der er kendt for klippeklatring. Mormor og morfar var med på ideen, så vi tog afsted med færgen fra Phuket. Også denne gang var vi ved ankomsten rundt for at se på de forskellige muligheder for overnatning. Valget faldt - efter en del søgen - på to små bungalows uden aircondition og med koldt vand i bruseren. Super lækkert var det ikke og heller ikke vildt billigt - men det var “det bedste valg”.

Det var en super hyggelig overraskelse, at Troel, Katrine og Ayla også befandt sig på Phuket i starten af december, hvor vi ankom. De to første dage fløj afsted. Ayla syntes det var på sin plads, at invitere drengene med i vandland, så hun havde nogen at lege med - og det tog ikke mange sekunder at overtale dem. På trods af at Alfreds første kommentar var: "Jeg har jo været i vandland".

Imod alle odds, var turen til Ko Lanta helt fantastisk. En lille time inden vi skulle afsted begyndte det at vælte ned med regn. Afgangen var fra strandkanten med Long Tail uden tag, så vi kunne se frem til, at vi og alle vores ting ville blive drivvåde.

Jeg fandt en lille bølge på nordvestkysten af Koh Lanta i Thailand. Vi var afsted hele familien på scooter, så jeg havde ikke mit eget surfboard med. Heldigvis kunne man leje SUPs på stranden, så dagen var redet.

Sejlturen fra Ko Lipe til Ko Mook foregik i strålende solskin og blikstille vand på meget af turen. Thailand viste sig fra sin smukkeste side, og det var rigtig dejligt at kunne komme ud på dækket og få lidt vind i håret, i stedet for at sidde inde og fryse i underetagen med aircondition på fuldt drøn.

Vi var med en halvstor båd til Thailand. Den lagde til ved en flydeponton ud for øen Ko Lipe. Her skiftede vi til en at de lokale longtails, og sejlede ind til strandbredden.

Inde på Ko Lipe skulle vi lige lukkes ind i landet, og have stempler i passet. Det er åbenbart ikke hver dag, der kommer turister, som allerede har visum i forvejen, så de måtte lige diskutere lidt, hvordan de skulle stemple, så vi kunne få vores 60 dages ophold.