Er der virkelig allerede gået næsten et år siden vi tog afsted. I går aftes havde vi 2 års bryllupsdag. Tiden er virkelig gået stærkt siden vi skålede med fadøl i literkrus til vores bryllup. Det sidste års tid har selvfølgelig været en lang ferie. Det har været det hurtigste år i mit liv. Jeg husker stadig da vi sad fire blege danskere i et arrivatog midt i det mørke jylland på vej mod flyet i Kastrup, og ukendte fjerne himmelstrøj. Det føltes bare helt rigtigt dengang, og når jeg ser tilbage på året der er gået, er jeg virkelig glad for at vi tog afsted.

Hvis man følger den lille junglesti, der er i bunden af vores have, kommer man ud til en lille og meget brun sø. Søen er ulækker, hvis man spørger drengene, og man har lyst til at give dem ret. Det stille vand lugter råddent, og der er både naturligt affald og plastic der sejler rundt i vandet. Til trods for det, ser man hver dag en flok damer, der står i søen, hvor de blødgør kokosnøddeskaller. Kokosnødder kan nemlig bruges til at lave reb af.

Det er ikke alle dage på vores lille paradisstrand der er helt ens. En dag da vi kørte med tuktuk hjem fra vores indkøbstur, var der pludselig en enorm kø på hovedvejen. I bedste Sri Lanka stil valgte vores chauffør at ignorere dette, og kørte udenom hen til vores sidevej. Da vi drejede ned ad sidevejen, kunne vi se begyndelsen på et meget festligt optog.

Nogen vil måske undre sig over hvad man dog skal fordrive tiden med i troperne, når man ikke har noget arbejde, og to små børn der helst skal have lidt udfordringer i hverdagen, så de ikke splitter huset ad, eller bruger al deres energi på at slås med hinanden. At finde noget at give sig til har nu vist sig ikke at være et stort problem, nærmere tvært imod. Det er for eksempel umuligt at få gjort noget i en fart.

Endelig oprandt den 14. januar, hvor næsten hele resten af Stougaard klanen skulle komme. Lidt tragikomisk at Anders var den eneste, der ikke var med, og han har endda fødselsdag den 14. januar. Vi fik nogle store øl til maden for at fejre ham. Tillykke med dagen. Børnene gik i cirkler omkring sig selv hele formiddagen, indtil minibussen med farmor, farfar, Anne og Jeppe endelig kørte ind i indkørslen, og der kunne uddeles krammere. Det virkede som om, at drengene glædede sig mere til besøget, end de gjorde til både fødselsdag og juleaften.

Flyveturen til Sri Lanka gik overraskende nemt. Jeg havde forventet at komme til at betale ekstra for at medbringe surfbræt, specielt i lyset af at jeg havde hørt at surfbrædder ikke var til at skaffe i Sri Lanka, pga. toldafgifter. Derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg fik det med uden beregning. Tak til Sri Lankan Airlines.