Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa.

Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi – dvs. Helene bestemte det – at køre den sikre tur på små 200 km udenom. Som vi blev enige om i bilen, ville det svare til, at vi skulle fra Klitmøller til Hvide Sande, men for en sikkerheds skyld blev det via Aalborg og Kolding – sådan ca. i hvert fald. Dejligt at have god tid på sin ferie. Efter en, derfor, temmelig lang køretur kom vi frem til K-Ray´s. En form for Ranch lidt oppe af en bjergside udenfor Nosara. Det var et lille hotel, ejet af en amerikansk dame. Det var holdt i irsk stil, og der var også en tilhørende irsk pub. Det viste sig, at vi var de eneste der havde booket, så vi havde hele stedet for os selv. Denne nyhed blev fejret med en øl fra pub’en.

Nedenfor hotellet ud til vandet ligger Playa Giones, der er et meget populært rejsemål. Vi var ihvertfald noget overraskede over mængden af turister, restauranter, hoteller og trafik.

Abehospital

Vi fik læst lidt på hvad vi skulle opleve dette sted, og fik booket os ind på en rundvisning hos en dame, der har specialiseret sig i, at redde tilskadekomne brøleaber.

En amerikansk dame, der flyttede til området for omkring 20 år siden, og ved lidt af et tilfælde, blev hun den, man afleverede brøleaber til, hvis man fandt en, der var kommet til skade. Her 20 år senere, var hun og hendes team blevet højt specialiseret i at redde aber, og har nu både et dyrehospital, dyrelæger og mange frivillige til at hjælpe.

Hun fortalte, at der for 30 år siden var omkring 96.000 brøleaber i Costa Rica, og at man regner med, at der nu kun er omkring 36.000 tilbage. Den største trussel for aberne er elektricitet, da de kravler i ledningerne, og får stød. Hunde og trafik er også en trussel, men strømmen er den værste.

Vi lærte meget om aber, og så små babyaber de opfostrer og sætter tilbage i skoven. Næsten alle de aber hun redder, har de held med, at sætte ud i skoven igen.

Vi hørte også en del om andre dyr. Bl.a. fortalte hun om slanger og skorpioner. Hun fortalte, at det som oftest er drenge/mænd der bliver stukket af skorpioner, da de ikke er så gode til at få lagt deres tøj sammen om aftenen og, at skorpionen godt kan lide, at gemme sig i sådan en krøllet tøjbunke. Det var noget drengene bed mærke i, og deres tøj er blevet lagt flot og sirligt sammen lige siden – og det i sig selv var jo sådan set alle pengene værd. Hvordan det kan overføres til Danmark, skal vi have regnet ud inden vi tager hjem.

Ud over det, har vi efterfølgende snakket meget om strøm og abebroer, og hvordan vi kan passe på naturen. Det var en stor oplevelse – for hele familien – og ikke mindst drengene, der synes vi mennesker skal passe godt på naturen og dyrene.

Vi lovede ikke at dele de billeder vi tog på nettet, da myndighederne ellers kunne finde på at lukke hendes foretagende, i stedet er her en lille video, der viser lidt om stedet og aberne.

Så derfor er der ingen billeder vi selv har taget af aberne, men

Der er mere information på hendes webside hvis det skulle have intersesse.

Surf og strandhygge

Vi fik også svømmet og surfet på den populære Playa Giones. Flere gange var vi en tur i supermarkedet, som til især drengenes store glæde, krævede en biltur igennem floden. Det er ikke så tit i Danmark, at børnene plager om, at komme med ud at handle.

Pizza og Rodeo

Vi kørte den ene aften lidt nordpå til Playa Ostinal, hvor vi lige fik slutningen af den lokale fodboldkamp med, og fandt et pizzaria, der ud over at servere et monster af en pizza, også viste tyreridning / rodeo live på TV fra Costa Rica. En mere eller mindre bindegal sport, som de elsker her i landet.

Rasmus fik en snak med et par lokale surfere og stranden så lovende ud, så vi kørte derher igen den følgende morgen. Der var superfine surfforhold for Rasmus, og lige skygge nok fra enkelte træer til, at drengene og jeg kunne spille strandtennis og lege i sandet.

Sandet var sort, så det bliver hurtigt så varmt, at man ikke kan gå på det i bare tæer uden at brænde sig.

Ris, bønner og fodbold

Til frokost tog vi en lidt længere køretur til smukke Playa Garza, syd for Nosara. Her fandt vi en lokal og hyggelig soda. Der var et par drenge, der havde en fodbold, så især Oskar spillede barfodsfodbold, til han var helt forbrændt under tæerne, men han havde hygget sig. Efter maden blev vi enige om at tilbringe eftermiddagen på stranden, da det bare var for lækkert til at vi kunne forlade det, og Oskar kunne få fødderne i vandet, så de blev svalet en lille smule.

Det var et dejligt ophold i Nosara, og bare man bevæger sig nogle få kilometer uden for turistcentrum, er der stille, fredeligt, og virkligt dejligt i Costa Rica.