Er der virkelig allerede gået næsten et år siden vi tog afsted.

I går aftes havde vi 2 års bryllupsdag. Tiden er virkelig gået stærkt siden vi skålede med fadøl i literkrus til vores bryllup. Det sidste års tid har selvfølgelig været en lang ferie.

Det har været det hurtigste år i mit liv. Jeg husker stadig da vi sad fire blege danskere i et arrivatog midt i det mørke jylland på vej mod flyet i Kastrup, og ukendte fjerne himmelstrøj.

Det føltes bare helt rigtigt dengang, og når jeg ser tilbage på året der er gået, er jeg virkelig glad for at vi tog afsted.

Andre vil sikkert hellere bruge pengene på et nyt køkken, og det er helt fint med mig. Så er der jo mere plads til os på stranden – Alle er glade.

Living on the Edge

I morgen aften kl. 21 letter flyveren fra Colombo, og så er vi snart hjemme i Danmark igen. Hjemme er dog lidt af en tilsnigelse, da vores hus i Kolding er lejet ud.

Vi har valgt at flyttte til Klitmøller i Thy, og er virkelig spændte på hvad fremtiden bringer der. Man kan nærmere sige at i morgen bliver starten på et nyt kapitel i vores liv. Det er godt at drengene er blevet rigtig gode til hurtigt at tilpasse sig nye omgivelse i løbet af rejsen. For Alfred bliver det nok mest som at komme til et nyt land.

Vi er spændt på hvordan det bliver at bo i det såkaldte udkantsdanmark.

Helt uvant med livet på kanten er vi ikke. Min mobil har i hvert fald været på EDGE, det meste af tiden i Sri Lanka. Det er næsten værre at have en lille smule internetforbindelse, end slet ingen forbindelse. Jeg satser dog på, at internetforbindelsen er noget bedre i Thy, end hvad vi er vant til her i Sri Lanka.

Vi glæder os i hvert fald til somrene med turister, masser af surf og udeliv, og forhåbentlig besøg af venner og familie.

Vi er mere spændte på hvordan det bliver at bo i Thy om vinteren, når alle turisterne er rejst, og det danske vintermørke sænker sig. Det bliver helt sikkert en skarp kontrast til det varme, hektiske, og ekstremt larmende asien. Jeg håber der bliver tid til at læse en bog i varmen fra brændeovnen, surfe lidt i vinterens bølger, nyde roen og den storslåede natur.

Vi glæder os meget til at komme til at bo ved havet. Det giver en særlig ro i kroppen at sidde på stranden og spejde ud over havet og se på bølgerne.

Gummistøvler!

For det meste virker det som om, at det ikke er ret længe siden vi tog afsted, da tiden er gået vildt hurtigt. Nogle gange opdager man alligevel, hvor længe vi har været væk fra Danmark.

Jeg læste Gummi Tarzan som godnathistorie en aften for drengene, og der var et afsnit hvor den stakkels Ivan Olsen forsøgte sig som fodboldspiller. Det gik ikke specielt godt. Han ramte ikke bolden, men sparkede i stedet et så stort hul i luften, at han tabte sin ene gummistøvle.

Dette fik Alfred til at bryde ud i det vildeste latteranfald. Ind i mellem latteren fik han fremstammet i et tonefald, som var det det dummeste han havde hørt i sit liv.

Gummistøvler! Er det støvler der er lavet af gummi eller hvad? Alfred 4 år

Det bliver interessant at opleve, hvor meget han husker af Danmark.

Et nyt morgenmenneske

Jeg har aldrig været morgenmenneske. Det er vist ingen hemmelighed. Alle vaner kan dog brydes, og nu synes jeg det er rigtig dejligt at stå op med solen, hoppe i et par boardshorts, spise lidt morgenmad og smutte ned til mit “home-break” i bugten med et surfbræt under armen, og padle ud i det turkisblå vand, mens Helene og drengene stadig sover, og aberne springer rundt i kokospalmerne.

De fleste morgener har jeg enten surfet alene, eller siddet sammen med en eller to andre surfere. Ofte var der en havskildpadde, som kom op for at trække luft. Det ser ret flot ud, når den kigger ud midt i forsiden på en bølge.

Jeg kommer virkelig til at savne det sted. Måske lige borset fra rifterne fra koralrevet.

Jeg er helt sikker på, at det bliver rigtig godt gammeldags pisse koldt at komme på vandet de første par gange i Danmark, så måske min våddragt trænger til en opgradering.

Her på Sri Lanka kan man sidde i timevis i vandet uden at komme til at fryse.

Et stykke med Europa

I forgårs sagde vi farvel til junglehytten, og vores lille paradisstrand.

Nu er vi indenfor murene på et gammelt portugisisk/hollandsk fort i byen Galle. Vi bor på et fantasktisk lille guesthouse, bygget i gammel stil, med swimmingpool i midten af huset, store sofaer, børnelegetøj – ejeren har en datter på 3 år – himmelsk morgenmad, aircondition, varmt vand i bruseren og rigtige hovedpuder.

Udenfor døren er der hyggelige små restauranter og små butikker, så vi slutter rejsen som rigtige turister.

Galle Fort er meget ulig resten af Sri Lanka, nærmest som et lille bitte stykke Europa.

Broken english

Drengene – specielt Oskar – er så småt begyndt at interessere sig for at lære lidt engelsk. Måske vi vil prøve at holde dem lidt til ilden efter vi kommer til Danmark.

Man kommer ellers til at tale ret besynderligt i forsøget på at gøre sig forståelig for de lokale, og det er helt befriende at kunne udtrykke sig normalt, når man eksempelvis falder i snak med en englænder eller australier.

Fra børnenes perspektiv

På turen er Alfred og Oskar blevet rigtig gode venner. De nyder virkelig at lege sammen. Oskar kunne efterhånden godt bruge lidt udfordring fra nogle flere børn på hans egen størrelse, så han ikke får lov at bestemme alting hele tiden.

Jeg er sikker på drengene virkelig har nydt at kunne løbe rundt i bar mave hele dagen, i stedet for at lege iført flyverdragter vanter og huer, som de andre vintre i Danmark.

De er begge blevet gode til at svømme på rejsen, hvilket er rigtig dejligt som forældre, at man ikke skal være nervøs over, om de nu falder i poolen, uden at man opdager det.

Oskar har fået lært at surfe, og nu sejler han både sammen med mig og alene. Alfred elsker at svømme og dykker frygtløst under de brydende bølger, selv når de er hovedhøje for ham. Når blot han har sin dykkermaske på føler han sig helt uovervindelig, og opholder sig nærmest mere under vandet end over mens han bader.

På turen har vi været sammen med drengene døgnet rundt, hvilket har været rigtig dejligt. Vi har lært dem at kende på en helt anden måde, end vi ville have gjort i Danmark, hvor de var i institution de fleste af dagens lyse timer.

Det vi glæder os til

Vi glæder os til at komme hjem og se familie og venner igen. Jeg er sikker på vi kommer til at fryse en del – især Helene. Det bliver vildt mærkeligt at skulle gå med strømper og sko igen. Alfreds skobudget for det sidste halve år har været på svimlende 13 kr til et par grønne klipklappere. Det bliver nok svært at holde sig indenfor i DK.

Det bliver også dejligt ikke at skulle flytte rundt hele tiden, og ikke mindst at man ikke skal sige farvel til nye venner så ofte.

Vi glæder os til ikke at være oversået med myggestik og sandfluebid.

Vi glæder os til at komme tilbage til et sted hvor andre mennesker ikke bare forstår hvad man siger, men også hvad man mener uden at skulle forklare det.

Det bliver også lidt mærkeligt at komme tilbage til en mere civiliseret traffikkultur, hvor man selv skal køre bil igen, og endda i højre side af vejen. Drengene er heldigvis blevet ret gode til at passe på i traffikken, men det er stadig lidt nervepirrende hver gang man bevæger sig afsted her.

Det bliver også rart at komme tilbage til et land hvor de fleste ved hvordan toiletpapir skal anvendes. Selvom det er meget praktisk med spuleren når vasken skal gøres ren efter endt barbering.

Det bliver dejligt at komme hjem og opleve årstidernes skiften igen, specielt foråret som forhåbentlig er på vej når vi lander om et par dage glæder vi os til.

Fremtidsplaner

Jeg glæder mig ikke specielt meget til at komme hjem og være arbejdsløs, med alt hvad det indebærer, så hvis en af jer mangler en ingeniør med hovedet skruet godt på må I gerne give mig et praj.