Mikkel – beachvolleyspilleren fra Koh Lanta – havde anbefalet os, at prøve at tage til Rai Lay’s lidt mindre kendte nabo Tonsai, som er et sted der er kendt for klippeklatring. Mormor og morfar var med på ideen, så vi tog afsted med færgen fra Phuket.

Også denne gang var vi ved ankomsten rundt for at se på de forskellige muligheder for overnatning. Valget faldt – efter en del søgen – på to små bungalows uden aircondition og med koldt vand i bruseren. Super lækkert var det ikke og heller ikke vildt billigt – men det var “det bedste valg”. Til gængæld lå det ved siden af et lille hyggeligt Backpacker sted, med slackline og ild gøgl, en hyggelig restaurant og chillout stemning.

Masseturismen flytter ind

Området mellem vores bungalow og stranden var et noget sørgeligt syn. Det lignede mest af alt, at der havde været en kraftig efterårsstorm forbi, uden at der var blevet ryddet op efterfølgende. Vi fik dog fortalt at der plejede at være fyldt med små hyggelige barer nede ved vandet, hvor man kunne drikke øl til langt ud på natten, og derefter trække sig tilbage i skoven og sove lidt på afstand fra larmen, når man blev træt. Det var desværre slut nu, for hele området ned mod vandet var blevet købt, og der skal bygges 5 stjernet luksus resort på stedet – og så har denne lille afkrog af Thailand også mistet sin charme… Man bliver helt trist ved tanken.

Vi nåede heldivis lige at få den sidste backpacker stemning med.

Naturen ved Tonsai er helt fantastisk, og det gør ikke oplevelsen ringere, at der hænger klatrere og dingler over det hele.

Klatring for begyndere

Dagen efter bookede vi klatrekursus til Rasmus, Helene og Oskar. Alfred fik også lov at prøve, og mormor og morfar tog billeder, inden de tog en svømmetur i havet. Det vat ret fedt at prøve at klatre i klipper.

Ao Nang

Efter et par nætter i myggeland, rejste vi rundt om pynten, til det lidt større Ao Nang og et lækkert hotel med pool og aircon. Mormor og morfar var enige i, at det sætter man mere pris på efter et par dage på budget ophold.

I Ao Nang havde vi set, at man ved lavvande kunne vade over til en lille ø, så det måtte vi prøve. Det var både en spændende og fin tur, og der var en dejlig strand og tid til solbadning.

Da vi gik tilbage var det blevet lidt mere lavvandet, og havbunden vrimlede med eremitkrebs. Dem så vi på et godt stykke tid, da drengene synes, de var ret spændende.

Snorkling ved Phi Phi

Fra Ao Nang tog vi på snorkle og natur-sight-seeing til Koh Phi Phi. Det var en dejlig tur, med fin snorkling med masser af fisk. Morfar tabte desværre sin maske, så Rasmus fik lige lidt ekstra tid i vandet i et forsøg på at finde den, dog uden held.

Koh Phi Phi må man sige har mistet sin charme. Også her er der bygget hoteller over alt, og den laid back stemning der herskede engang er forlængst væk. Naturen er stadig smuk, selvom der bliver drevet rovdrift på den med de mange turister (os selv inklusive), der besøger stedet hver eneste dag.

Speedbådturen var en oplevelse i sig selv. Alfred stod foran på båden og sang non-stop, i de to timer det tog at sejle tilbage fra Koh Phi Phi.

“Disneysjov” med morfar

Efter turen til Phi Phi var der fredagshygge på hotelværelset. Morfar fald vist i søvn inden filmen var helt slut. Sådan går det når man har haft en god dag.