I kongens fodspor

Soi 78 i Hua Hin, hvor vores hotel lå
Vi valgte et ophold i Hua Hin, fordi stedet er kendt som et godt kitesurf spot på denne tid af året, fordi kong Rama IV’s sommerpalads ligger lige uden for byen, og fordi der ligger en nationalpark tæt ved.

Stranden i Hua Hin. Der er skudt en hel del hoteller op siden 2001, hvor jeg var her sidst. Byen er nærmest ikke til at kende igen. Sådan er det dog i store dele af Thailand.
Kitesurfing in asia 2nd session 2014
Rasmus var fyr og flamme den første morgen i Hua Hin, hvor vejrudsigten heldigvis meldte stabil vind.
Hele familien blev hevet med på stranden. Rasmus lejede kite udstyr for en mindre formue, og vi andre lejede strandstole for, en noget mindre formue – men stadig en formue. Således bevæbnet til en god dag på stranden, nød vi en slapperdag i solen.
Rasmus lyste af lykke efter endelig at få rørt kitesurfmusklerne igen, og alle havde en forrygende dag på stranden.
Rasmus leder efter en lille bølge
Der var ikke meget at komme efter, og mit medbragte surfboard fra Bali var nok ikke det optimale værktøj
Men det gør ikke noget når man kiter 2 gange på en sæson
Khao Sam Roi Yot National Park
Inden vi kom til Hua Hin, havde vi forestillet os, at vi ville leje nogle scootere for at komme rundt og se området. Blot et par minutter i trafikken i Hua Hin fik os på andre tanker. Det ville nok være en bedre ide at leje en bil. I hvert fald hvis vi skulle gøre os håb om at overleve.
Sådan blev det, og dagen efter kørte vi i vores lejede bil mod Khao Sam Roi Yot National Park.
Vi gjorde holdt ved en rejefarm/kaffebar lidt uden for den normale turistrute, hvor vi måtte bestille friskpressede juice på tegnsprog.
Kort efter kom vi ud til kysten, hvor vandrestien til grotten Tham Phraya Nakhon starter. I bunden af grotten er der bygget en Sah Lah, en slags tempel, opført af Rama IV.
Kaffebar på vej til Khao Sam Roi Yot National Park
Kaffebaren var også en rejefarm
Bjervandring for begyndere
Stien er temmelig stejl, så vi skiftede til “rigtige” sko – meget underligt at have strømper på efter 3 mdr i klipklapper – og begav os på travetur.
Vi troede det var en lille smuttur til grotten, men det viste sig at være en vandretur på et par timer på ret stejle stier.
Et par gange overvejede vi at vende om, men heldigvis forsatte vi helt ind i grotten, som var rigtig flot, og drengene løb rundt, og skulle se alle afkroge, inden de ville med ud igen.
Turen tilbage igen foregik i raskt tempo, da vi helst skulle nå tilbage inden solnedgang. Vi klarede det, og seje Alfred og Oskar klarede også de mange højdemeter uden brok. Stærkt gået af de små ben.
Lukkede sko!
Stien var stejlere end forventet
og ikke ligefrem lavet til børn på 3 år
Der var åbent til himlen i grotten, så der var grønne pletter
Templet inde i Tham Phraya Nakhon cave
Endelig en øde strand. Mormor tager en pause på vejen tilbage fra grotten på Hat Laem Sala Beach
Alfred i højt humør efter næsten to timers vandring
Pause med udsigt på vej tilbage lige inden solnedgang
På køreturen tilbage nød vi den smukke solnedgang over det specielle område med høje kalkstensklipper, der rejste sig brat rundt omkring i det ellers flade landskab.
Vel tilbage i Hua Hin fik vi aftensmad på en tysk restaurant. I håb om at julestemningen endelig skulle indfinde sig bestilte Helene smørrebrød.

Så er der julefrokost med smørrebrød - eller noget der minder om
Rama IV’s sommerresidens
Mormor syntes vi skulle se kongens sommerpalads, så den følgende morgen satte vi os i bilen igen. Denne gang med kurs mod paladset. På vejen gjorde vi holdt ved et stort outlet center, hvor vi så lidt på thailandske indkøbsfaciliteter. Tilbuddene i outletet var ikke vildt tiltalende, men der var heldigvis en madbod, så vi fik klaret frokosten inden vi kørte videre.
Mætte kørte vi videre mod sommerpaladset, som var en fin oase midt i al turisthurlumhejet. Det var meget hyggeligt og afslappende at gå rundt mellem de fine restaurerede bygninger.
Der var lavet workshop, hvor nogle damer spandt bomuldsgarn og vævede, og der var en fotoudstilling af paladset gennem årene. Vi kunne se, at det for nogle år siden, var helt i forfald, men nu var under restaurering. Det var et rigtigt flot sted, og ganske forståeligt, at kongen har fundet dette sted passende til sommerferie.
Det blev endnu en fin dag ved Hua Hin, som ellers er berygtet for sine store horder af russiske turister, og vi var klar til endnu engang at pakke kufferterne og rejse videre.

Oskar hjælper med at forarbejde bomuld på kongepaladset
