Sejlturen fra Ko Lipe til Ko Mook foregik i strålende solskin og blikstille vand på meget af turen. Thailand viste sig fra sin smukkeste side, og det var rigtig dejligt at kunne komme ud på dækket og få lidt vind i håret, i stedet for at sidde inde og fryse i underetagen med aircondition på fuldt drøn.

Der er ingen færgehavn på Ko Mook, så vi blev på vanlig vis samlet op af en longtail båd, og færgen fortsatte sin færd uden os.

Inden turen gik de resterende 50 meter ind til stranden, skulle vi lige betale 50 bath pr. næse til skipper. Tenderen var åbenbart ikke med i prisen for færgebilletten, og vi var ikke rigtig i en god position til at forhandle.

Vi ankom til Ko Mook i strålende solskin, og Oskar og jeg drog på opdagelse for at finde et sted at bo.

Ko Lipe, som vi kom fra, er en meget lille ø, hvor man nemt lige kan gå øen rundt for at finde et sted at bo. Det viste sig, at Ko Mook var noget større end først antaget, så vi fik os en solid gåtur. Det lykkedes også at få et lift med en rar lokal dame på scooter, som kørte os ca. så langt væk fra Helene og Alfred, som man kan komme uden at forlade øen.

Efter at have set et meget stort og dyrt resort på den anden side af øen tog vi en tuk-tuk tilbage til Helene, Alfred og pengene, så vi kunne betale den stakkels chauffør.

Lige et rejsetip til dem med børn. Husk en flaske vand , inden I traver afsted i varmen mod det ukendte – eller i det mindste lidt kontanter.

Emerald Cave

Vi faldt i snak med et par englændere – Will & Grace (desværre ikke dem fra TV), som også gerne ville se Emerald Cave. Emerald Cave er Ko Mooks stolthed. Det er en grotte man kan svømme gennem ved lavvande. I sin tid er den blevet brugt af sørøvere til at gemme deres skatte, og tage sig et hvil fra det barske liv til søs.

Efter lidt shoppen rundt efter den rigtige tur (tror de er ens) til den rigtige pris (den faldt til det halve da vi gik 100m ned af vejen) var vi klar til at tage på tur næste morgen.

Vi stod til søs med en long-tail fra stranden, og sejlede rundt om pynten og fortøjrede båden til en bøje. Her var ingen strand, men til gængæld rejste øen sig som en høj lodret kalkstensklippe.

Vi hoppede i vandet og svømmede efter vores lokale guide hen til klippesiden, hvor en lille åbning ledte ind i grotten. Gætter på vi svømmede ca. 100 meter i mørket, inden vi kom ud i, hvad der bedst kan beskrives som en tropestrand i bunden af en vulkan. Ret specielt sted, og ungerne var vilde med svømmeturen derhen.

Vi badede, og så os lidt om i grotten en times tid, indtil vi skulle retur til båden igen. Englænderen havde et vandtæt kamera, så Oskar fik taget et par “portrætter” under vandet.

På vej tilbage til stranden gjorde vi holdt, og snorklede på korrallerne. Drengene er stadig helt vilde med det, og Oskar fodrede fiskene med brød under vandet.

Korraller som krydstogtskibe

Der var ikke meget at tage sig til på Ko Mook, når grotten var set. Dog er der en stor, flot, hvid sandstrand. Strand kan man jo aldrig få for meget af.

Drengenes nye yndlingsleg er at sejle med krydstogtskibe på kryds og tværs af stranden. I mangel af bedre var det store stykker korraller, der blev brugt. Oskar fandt sågar et stykke der lignede en controller til en playstation, men “det er jo heller ikke et skib far”.

Hvis vi havde beholdt alle de muslinger, sneglehuse og andet strandgods, som drengene har slæbt sammen på rejsen, tror jeg vi kunne bygge et mindre hus i Danmark af dem. På mystisk vis bliver de dog altid væk, så kuffeterne kan stadig transporteres relativt problemfrit.

Bossa nova i gummiskoven

Der var ikke mange restauranter at vælge imellem på øen. Maden på den restaurant, der hørte til den bungalow vi boede i, var dog helt hæderlig. Under måltidet kunne vi endda lege: Gæt en klassiker! De havde nemlig købt det bånd, hvor alle hits i hele verden er blevet genindspillet i low-tempo-bossa-nova-easy-listening-versioner. Ikke noget man får forhøjet blodtryk af. Jeg hørte sågar mig selv sige: “Det ville være helt dejligt med en gang Bob Marley, så det ikke bliver for stenet.”