“Sorry no wifi. Talk to each other”, står der på skiltet i restauranten. Vi er nået til Pulau Kapas. En lille ø 20 min med båd fra fastlandet. Vi forlod Cherating igår med kurs mod Marang, og busturen gik betydeligt bedre end forrige gang.

Turist sæsonen lakker mod enden her og der er ikke mange turister tilbage på øen. De fleste steder er enten lukket ned eller igang med at pakke sammen og forberede sig på monsunen.

Heldigvis er der stadig åbent på KBC. Et rigtig hyggeligt sted med små bungalows, hængekøjer mellem palmerne og jazz i højttalerne.

Øen er ikke mere end et par kilometer lang, og her er ingen veje eller trafik, så drengene hygger sig meget med at lege på stranden. Også her kan der snorkles fra stranden, det er en junglesti ind over øen, og der skulle også være klipper man kan springe i vandet fra på den anden side af øen.

En lille kajaktur til naboøen skulle give muligehed for at se et havskildpadde opdræt. De fleste er dog efter sigende sluppet fri, da der kom nogle store bølger for ikke så længe siden, og basinnet ligger tæt på vandet.

Egentlig havde jeg ikke regnet med at kunne surfe i Malaysia, men igen blev jeg positivt overrasket. Der er et fint pointbreak i sydenden af øen. Dave, en australier der har slået sig ned på øen og introduceret de lokale til surfing, tog mig med derned i morges.

Vi padlede afsted i et par kajakker, og da vi nåede frem blev de fortøjret til en bøje han havde lagt ud til formålet. Derefter var det bare at hoppe i det varme vand og forsøge at fange lidt bølger.

Det var første gang jeg surfede over et koralrev, så må indrømme at det var lidt skræmmende i starten. Det gik dog fint, og jeg glæder mig til i morgen hvor udsigten lover lidt større swell.

Internet er her som sagt ikke noget af, så der er skåret ned på antallet af billeder, da de skal uploades via min mobil.