Denne gang bliver det en form for hverdagsberetning, hvis vi da kan tillade os at kalde vores driverliv i troperne for hverdagsliv.

De første 3 uger på Bali har vi boet i Villa Tepikali. Et meget hjertevarmt sted, med en række boliger omkring en fælles pool og have, hvor man talte med sine naboer. Nogle af beboerne boede der for længere tid, og vores naboer var et russisk par, der havde lejet deres rum for 1 år.

Manden er kunstner og lave nogle store og flotte malerier. Vi synes begge at det var nogel flotte billeder, det viser sig så, at han sælger dem for $6000 – $7000 – Vi har åbentbart god smag.

Ellers fordrev de tiden med at surfe, og de havde et Indoboard og et Carver skateboard magen til dem Rasmus har hjemme i DK, som vi fik lov at låne en gang i mellem.

Alle omgivelsene i Villa Tepikali var helt suveræne, men selve boligerne, var ved at være lidt slidte. Specielt sengen, særligt hovedpuderne, var ikke det mest komfortable vi har prøvet.

Internethastigheden vakte minder tilbage til dial-up modems i sluthalvfemserne, og der var en – meget kendetegnende for Bali – kvalm lugt af kloak fra badeværelset.

Efter ca. 3 uger glædede vi os til at skulle flytte i ny bolig, og vi blev ikke skuffede. I fredags slog vi dørene op til vores nye “luksus-hjem”. Egen pool, solstole, gasgrill, køkken (med damer der kommer og vasker op efter os), TV med internationale kanaler, playstation, 3 badeværelser, poolbord, tagterrasse med havudsigt, daglig rengøring og nye friske håndklæder. Der er ikke så meget at brokke sig over her.

Hverdag i troperne

En typisk dag starter lidt før kl 07.00 hvor der kommer et par børn trissende, og spørger om det er morgen, og om de snart må komme på stranden.

Vi har vedtaget at kl 7 er det morgen, og inden 7 er det ikke. Så spiser vi morgenmad og leger lidt. Så vil vi i løbet af en typisk formiddag tage scooteren ned til stranden, hvor en eller to voksne tager ud at surfe på skift. På stranden bliver der i mellemtiden leget. Lidt inden 12 kører vi hjem for at komme ud af middagssolen og få noget frokost.

Internettet er hurtigt nok til at vi kan streame radio, og det passer med at godmorgen P3 starter omkring når vi spiser frokost – ret hyggeligt og dejligt at vi ikke er så trætte som i DK kl 6. Lidt godt får man da ud af tidsforskellen til DK.

Om eftermiddagen tager vi til en anden strand, som er god til børn, især når det er lavvande. Oskar elsker at “surfe” på sit boogie board, og Alfred elsker at løbe i bølgerne. Så der bliver brugt noget energi. Tiden løber næsten altid fra os, og det bliver mørkt kl 18.30, nærmest på klokkeslet.

Tusmørke er der ikke meget af i troperne, så det er rarest, hvis vi ikke skal ud at køre efter solnedgang. Til aftensmad kan man hente take away fra stort set alle restauranter. Vælger man at spise indonesisk, kan vi spise alle 4 for under 30 kr. Vestlig mad koster lidt mere, men det er svært at komme til at bruge 200 kr.

Efter vi er flyttet i huset har vi dog valgt selv at lave mad de fleste aftener, det er heller ikke så hård en tjans, når man ikke selv skal vaske op efter det!

Kids Club

Vi har tidligere skrevet at vi havde fundet en klub, som drengene kan komme i engang imellem og lege med nogle andre børn. Nu har vi prøvet det, og det var en absolut success.

Den første dag tænkte vi, at vi nok skulle være med på sidelinien (som 1. dag i børnehave eller vuggestue), men nej, vi skulle blot aflevere børnene og komme igen to timer senere. Drengene havde lært et par gloser på engelsk, som at sige at de skulle på toilettet, og bede om et glas vand, så vi håbede at det nok skulle gå.

To timer senere kom to spændte forældre efter ders børn, og blev mødt med en meldingen, at de ikke ville med hjem endnu, og vi skulle komme tilbage senere! Dejligt, og vi har aftalt med børnene at de kan få lov at komme et par gange om ugen og få leget igennem.