Første stop på vores Vietnam tur var i Hanoi. Vi kom heldigvis midt på dagen – i regnvejr, hvilket lige tager toppen af scooter trafikken – men hold nu op. Man bliver helt nervøs for, at man ikke overlever en dag i byen.

Ethvert forsøg på at krydse en gade, synes i første omgang som det rene selvmord. Trafik, trafik, trafik – i begge retninger, og ikke nogen der holder tilbage, heller ikke selvom der står en hvid (læs: efterhånden lysebrun) familie med 2 små børn, og ser lidt skræmte ud. Heldigvis klarede vi den alligevel. Man skal sådan set bare gå ud i trafikken, se ud som om man mener det, holde farten, og håbe på, at de kører udenom.

Ud over trafik, byder byen på Ho Chi Minhs maulosæum, som var lukket da vi ankom. Oskar var vildt skuffet over, at han ikke fik »den døde mand« at se. Gad vide hvad han havde forestillet sig.

Heldigvis er der også et museum om Vietnams historie og Ho Chi Minhs liv, som var ret spændende at se. Overalt på museet stod der skilte med desiner om at være stille. Det var dog ikke noget alle de vietnamesiske skoleklasser to sig sønderligt af – Vietnamesere larmer altid, og sjældent har det været så nemt at have børn med i stille rum :-)

Vi besøgte krigsmuseet i Hanoi, og fandt det ret interessant at se skildringen af krigen mod amerikanerne fra nord vietnamesernes synspunkt, som med success fik befriet sydvietnam fra kapitalisterne.

Børnene syntes at kampvognene, flyene, helikopterne og det høje tårn, var ret seje. De forstår heldigvis ikke alvoren i hvor grusomme mennesker kan være mod hinanden.

Water Puppetry

Dukketeater i vand er en gammel vietnamesisk tradition blandt risbønderne, som har optrådt for hinanden i landsbyerne, og det stod højt på Oskars ønskeliste at opleve det. Hele scenen er fyldt med vand og dukkerne ledsages af sang og live musik, så det var god underholding, både for børn og voksne.

Halong Bay

Et must see på en tur til Vietnam er Halong Bay. Det ved vietnameserne, og turismen til området er sat i system, som står i skarp kontrast til den kaotiske traffik i Hanoi. Vi havde booket en tur, med 2 overnatninger på båden Marguerite Garden.

I turbeskrivelsen hedder bådene “Chinese Junk”, hvilket er meget rammende for de fleste af dem, ikke mindst pga. måden de sejler på når der skal lægges til kaj. Det minder lidt om scootertrafikken i Hanoi.

Vores båd var dog superfin, og vi kom tilbage til land, uden at få brug for redningsvestene. Busguiden underholdt med klasseundervisning i vietnamesiske egenavne. Lidt special facon, hvor hun forventede at folk svarede på hendes retoriske spørgsmål.

Guiden på båden (tour manager med stort M) Mr. T – not Coffee… (Ha, ha, ha, Vietnameserne elske platte vittigheder) kørte sight-seeing med militærisk præcision. Look! Enjoy! Take picture! Relax! Swim! Eat! Sleep! Take shower!

Anden dag var noget mere afslappet, hvor vi var på kajaktur, så perle produktion og hyggede os med at springe i vandet fra taget af båden. Oskar fik lov at styre det meste af dagen, så han var vildt glad. Vi var kun 6 gæster afsted på en lidt mindre båd så der var masser af plads.

Halong Bay er virkelig flot. Det regner ret ofte – fortalte en vienamesisk dame, så vi var vist ret heldige med vejret den første dag.

Nattog til Dong Hoi

Efter Halong Bay, havde vi booket nattog til Dong Hoi. Da Vietnameserne også holder ferie i juli, var der udsolgt af soft-sleepers, så vi fik billetter i hard-sleeper. Tre senge i en kupé med plads til 6.

Der var rigtig fint i toget, men det er ikke for sjov, når de skriver hard sleepers. Madrasserne var ca 1 cm tykke, og køjen var lige lidt for kort til, at Rasmus kunne ligge udstrakt. Men hvad der fik os til at tænke mest på DSB, var de 2 1/2 time toget var forsinket.

Det er dog ikke underligt at toget bliver forsinket. Kø kultur er ikke noget der rigtigt er slået igennem. Når toget ankommer til stationen, så er det bare med at mase på, og det er ligegyldigt om du er på vej ud eller ind. Det vil sige, at ingen har indset, at det fremmer processen, hvis man tømmer toget, inden man fylder nye på – så det tager ret lang tid, at gøre holdt ved en station. Derudover kører toget ca. 50 km/t, da man jo aldrig ved, hvornår der kommer en ko forbi!!!

Endelig lidt strand

Der er ikke mange turister i Dong Hoi, så her var dejlig stille og roligt. Lidt underligt da der er en fantastisk strand i byen.

På ankomstdagen tog vi en tur på stranden og undrede os i første omgang over, at vi var de eneste på hele stranden. Et skridt ud i sandet, gav dog forklaringen. Selv det våde sand ved bredden var så varmt, at man skulle helt ud i vandet, for at kunne tage skoene af. Så vi svømmede i ca 3 timer. Hen på eftermiddagen kom de lokale frem, og vi forlod stranden med genopfrisket kulør.

Pas på Grotterne

På andendagen i Dong Hoi havde vi bestilt en tur ud at se grotter. En grotte hvor vi skulle sejle ind og gå tilbage, og en anden grotte med vildt mange trapper. Vist nok østens længste grotte på ca 30 km – dog var det kun den første kilometer, der var åben for almindelig adgang. Begge grotter var vildt flotte, spændende at se og ikke mindst dejlig kølige.

Mens vi gik rundt derinde blev Alfred ved med at spørge om hvor grotten var, og sagde at vi skulle passe på ikke at træde på den. Der gik lige lidt inden vi fandt ud af, at han troede, det var en rotte han skulle se.

Hue

Den store attraktion i Hue er Citadellen, hvor kejseren boede indtil anden verdenskrig. Et besøg på stedet efterlader det indtryk, at der har været vildt flot, indtil det hele blev bombet til ruiner under krigen. De er stadig igang med genopbygningen.

Til gengæld var der rigtig god mad (også vestlig mad) i byen, og det var egentligt lidt tiltrængt med en god pizza efter en masse ris og nudler – ikke at det i øvrigt fejler noget.

På tur med børnene

Indrømmet at vi engang imellem tænker; “Det kunne vi have gjort, hvis vi ikke havde haft ungerne med”. Som for eksempel at gå ud og få en øl om aftenen, cykle en lang tur, eller tage på trekking. På andre tidspunkter er det en stor fordel at have børnene med.

Da vi ankom til Vietnam og stod i verdens længste kø til imigrationsskranken. Alfred gav et lille piv over et eller andet, og straks blev vi ført hen forrest i køen. 2 minutter senere blev vi lukket ind i Vietnam.

En aften i Dong Hoi hvor vi gik ud for at få noget aftensmad, sad der indenfor 2 børn og legede med deres legesager. Drengene gik bare ind og legede med, og det endte med, at moderen (som også var kok og tjener) sad og fodrede Alfred med nudler, og gav alle børnene riskiks. Hyggelig oplevelse.

Det er også ret sjovt at få indblik i, hvad der optager børn. På vej til Halong Bay holdt bussen pause ved en kæmpe turistfælde, med alskens souvenirs, tøj, krukker, smykker, malerier, og marmorskulpturer over alt. Alfred hiver Rasmus i armen og siger: “Far, se en skumslukker!”.

En anden sjov oplevelse, der virklig gjorde faderen glad var, da Oskar vågnede en morgen med et vræl. Han fortalte at han var ked af det fordi han havde haft mareridt. Han havde drømt at han ikke måtte surfe. “… og der var endda et børne boogie-board og nogle små bølger, men far sagde at han ikke måtte.” (mere gråd) “Jeg måtte gerne i starten, men så sagde far at jeg ikke måtte mere”. Heldigvis var det bare en drøm!