Den sidste tid har vi været på tur rundt i landet hvor peberet gror, og nu mangler der bare en enkelt surf session inden turen går videre mod Vietnam. Vi har haft besøg af famillien Kiilerich fra DK, og sammen med dem har vi rejst rundt på Bali for at opleve andre dele af øen end blot det hektiske og mere turistfyldte sydlige bali.

Efter en uges tid i paradis på Gili Air gik turen til Ubud, som bryster sig af at være Balis kulturrelle hovedstad. Her boede vi i et hus lidt uden for byen midt i rismarkerne.

Helene var i Ubud for ca. 20 år siden. Dengang var det en stille og rolig by, med en sjælden bil. Hovedgaden var ved at få lagt fortov, og der blev snittet træ, malet saroner og fremstillet sølvsmykker af de lokale, i butikker med åbning ud til hovedgaden.

Nu er Ubud en travl by, med en milliard scootere, biler og mange kæmpestore turistbusser. Byen har slået sig på helse, så rawfood, slowfood og økologisk mad kan fås over det hele. Der er yoga, healing, korsang og alle mulige og umulige alternative aktiviteter i hobetal. Alligevel er det en hyggelig og dejlig by, hvor man kan finde små oaser, hvor der er roligt og dejligt.

Den første dag tænkte vi at man lige kunne skrå hen over rismarkerne, for at komme til “Sacred Monkey Forrest Sanctuary” inde i Ubud. Det er et tempel, hvor aber løber rund og stjæler mad fra turisterne. Lidt som ved Uluwatu, men templet er gemt i et stykke jungle. Bruno havde udset en sti på et kort, som burde lede os til templet, men det lykkedes aldrig at finde den rigtige vej. I stedet vandrede vi langs hovedvejen til Ubud. Monkey forrest nåede vi dog aldrig frem til (først et par dage senere), da der var længere end forventet, så det blev til en tur på marked og en taxa hjem efter solnedgang.

Elefanter på Bali

Elefanter findes ikke naturligt på Bali, men der er blevet importeret en række udtjente og til dels syge arbejdselefanter fra Sumatra til et lille eksil på Bali, hvor vi turister kan få lov at ride en tur på elefantryg, og se elefant cirkuskunster, og – det mest spændende – at få lov til at fodre elefanterne, mens de voksne tager billeder i overflod :-)

Det var en dyr og dejlig dag, som stod øverst på børnenes ønskeseddel og de nød det helt vildt.

Rismarker

Dagen efter ville Helene og Tove ind til Ubud for at shoppe lidt, så Bruno og jeg tog på en halv dagsrejse rundt i rismarkerne og hen til en restaurant, hvor vi fik lidt frokost. Jeg vil tro vi nåede ca. 1 km ned af vejen, men med 4 små børn i varmen, der lige skal vende hvert et riskorn, er det en ret lang rejse – Flot gået af ungerne.

Børnene hygger sig meget med hinanden og det er sjovt at følge med i hvordan de oplever på deres helt egen måde. En aften hvor Alfred var på vej i bad spurgte han med undren i stemmen.

“Hvorfor er farven faldet af min numse?”. Alfred Stougaard

Kopi Luwak

Der kan dyrkes stort set alt på Bali (lige bortset fra rugbrødsmadder med spegepølse), så vi tog ud at se på de lokale afgrøder.

Lidt uden for Ubud fandt vi en kaffeplantage der bød indenfor til rundvisning og prøvesmagning af Kopi Luwak, som frit oversat er “Lortekaffe”. Helt skidt var det nu ikke, og ungerne syntes det var spændende at se luwak’en spise kaffebønnerne, og følge hele processen fra udskidte bønner, rensning, tørring, ristning, osv. til det blev til færdig kaffe i koppen.

Hvorvidt det smager så meget bedre end anden kaffe at den høje pris kan forsvares vil jeg lade være op til andre at vurdere, men dårligt var det ikke. Dog mener jeg stadig at balineserne kunne lære lidt mht. til bryggemetoden.

Agung Batur

Efter Ubud blev det tid til at indfri endnu et ønske på ungernes liste. At se en “ægte” vulkan. Oskar havde set meget frem til dette, med en forventning om, at vi skulle se et bjerg der spyer ild, glohed lava og skyer af aske.

Virkelighedens rolige vulkan, var dog ved første glimt en skuffelse – er vulkanen bagved bjerget?

Det kan nu ikke ændre på, at der var en flot udsigt ud over Lake Batur og med vulkanen i baggrunden. Vi kunne læse, at det er sjældent, at toppen ikke er omgivet af skyer, så vi må anse os for heldige, fik vi netop det at se.

Restaurant The Volcanic, serverede aftensmaden, hvor vi blev modtaget af receptionisten og ført indenfor. Han skiftede kasket til tjener, og informerede om, at der kun var to retter at vælge imellem – resten var “udsolgt”. Til sidst at skifte kasket til kok… Vi fik dog mad til sidst, endda iført trøjer og lukkede sko. Der er koldt på toppen – også på Bali.

Sort lava i rigelige mængder

Vulkanen genvandt lidt af sin respekt, da vi kom ud at gå på lavasten. Det var sjovt at gå på stenene og kigge op på vulkanen, hvor lavaen var kommet fra.

De sten, vi gik på, var fra et udbrud i 1964 – og der var stadig ikke meget liv, men det kommer. Under udbruddet var en landsby blevet ramt, og den var nu flytter op på toppen af det ydre krater.

Mandariner

På bjergsiden lå der rigtigt mange mandarinplantager. Vi stoppede et sted, så børnene kunne prøve at plukke deres egne mandariner, det var også en sjov oplevelse, og de smager nærmest endnu bedre, når man selv har udvalgt dem.

Lovina luksus i Villa Pantai

Det er altid lidt spændende hvordan den bolig vi har set billeder af på nettet, faktisk ser ud i virkeligheden. Denne gang, havde Tove og Helene – lidt for sjov – skrevet på en luksus villa, om de ikke kunne give os et godt tilbud, og det kunne de godt, og så blev der booket luksus villa lige ned til vandet i Lovina.

Området var beskrevet i guide bogen som et godt sted at slappe af, læse en bog færdig og se delfiner. Villaen viste sig, at have en manager, 2 tjenestefolk og nattevagt. De så gået nok lidt underligt på os da vi steg 8 mand ud af en gammel ramponeret minibus. Tror de var mere vandt til dyre 4WD, når der kom gæster.

Det var nu ret lækkert, og tiden blev brugt på at lave bomber i poolen, og få balinesisk massage på skift, og hvad rige mennesker nu ellers fordriver tiden med. Det med bogen nåede jeg ikke, men delfiner var der nok af, og vi steg selfølgelig ombord i båden lige foran villaen, som andre rige mennesker ville have gjort.

Privat dykkerkursus

Når nu der var tid til at slappe af, syntes Bruno, at det var på sin plads med noget dykkeundervisning til Oskar og Tilde. Begge børn har lagt badevingerne og lærte derfor at puste ud under vandet, så de kunne svømme ned til bunden og samle “druknede” legetøjsdyr op.

Dykkerundervisningen blev efterfulgt af Rasmus’s svømmeskole, så når blot man har snorkel i munden svømmer både Tilde og Oskar en perfekt crawl. Dejligt at de har lært at svømme, det giver dem en dejlig frihed.

Pemuteran – Flere skildpadder og koraller

Efter et par dage i luksus drog vi videre til Pemuteran på nordvest kysten af Bali. Her fik ungerne lov at udsætte små havskildpadder, og fædrene fik endnu en tur i bølgen med SCUBA udstyr.

Der blev også tid til at jagte høns sammen med de lokale fiskerbørn, og jeg flottede mig og fik håret klippet. Klipning med efterfølgende hårvask og hovedbundsmassage til ca. 20 kr. Hvorfor det så skulle foregå til tonerne af White Christmas og Mary’s Boy Child som muzak fandt jeg aldrig ud af.

Massage fik vi også i en af de mange spa steder. Lidt specielt når den afstressende welness-musik er krydret med lyden af forbipasserende lastbiler, scootere og haner der galer.

Om natten var der et eller andet dyr der havde holdt Bruno og Tove vågne, så de vilde gerne flytte til et andet værelse. Da Bruno kom tilbage fra receptionen, sagde han at “De var alle sammen helt vildt sorry”.

Balineserne er generelt meget venlige og høflige, men et eller andet er gået galt i den engelske oversættelse. Når tjeneren kommer og serverer et lækkert måltid bliver det næsten altid ledsaget af et “I’m sorry”. Og i en tøjbutik fik jeg denne replik: “Maybe you can try? – If you don’t mind!” Derfor skal man nok heller ikke undre sig over at få serveret en tallerken pommes frites når man har bestilt “plain rice” til ungerne, i en lokal warung. Det lyder åbenbart meget som “french fries”.

Ringen sluttes

Nu er vi tilbage i Canggu hvor tiden går med surf og strandliv indtil turen går videre til Vietnam i morgen.

Bonus billeder til den ivrige læser