Efter et langt ophold ved Echo Beach, besluttede vi os for at tage på “ferie”. Destinationen var Gili Air, en bounty ø tæt ved Lomboks kyst.

Kl 7 om morgenen sidste tirsdag, blev vi hentet i – måske verdens ældste – bus og kørte 2 timer til Padang Bay. Her blev vi læsset ud mellem alle de andre turister der skulle på ø tur. Der var et virvar af hjælpere der satte farvede sedler på bagagen, strandsælgere, og turister og fire børn, der ikke lige havde lyst til at stå stille, efter at have siddet 2 timer i en bus.

På forunderligvis fik vi alle vores ting og alle os om bord på båden. Endelig fik vi fordel af at have børnene med på tur, da “baby” måtte gå først om bord.

Snorkling i børnehøjde

På stranden lige udenfor hotellet, ca 70 meter fra sengen, lå snorkle revet. Superflot rev, med de fineste fisk.

Hjemmefra havde vi været spændte på, om børnene ville gide, og kunne finde ud af at snorkle. Det blev et JA til begge dele. Alle 4 børn har på det nærmeste udviklet svømmehud mellem tæerne.

Oskar og Tilde svømmede rundt på revet med den største selvfølgelighed, og har begge set havskildpadder.

Både Sine og Alfred har også snorklet, og var meget facinerede af verdenen under vandoverfladen. Vi forældre synes det er meget sejt af de to på 3 år, at de kunne finde ud af det.

Vi voksne har også haft fantastiske oplevelser med ryggen i vandskorpen. Specielt det at se en havskildpadde svømme rundt i vandet, og komme op til overfladen og trække vejret, var en stor oplevelse.

Dykning 14 år og 2 børn senere

Rasmus fik at vide at han så meget ung ud på billedet på dykkercertifikatet. Så bare for en sikkerheds skyld tog han og Bruno et “refresh” kursus inden de sprang i havet. Det var sjovt at prøve igen og der var masser af flotte tropefisk, koraller et par rev-hajer, og lidt flere skildpadder at se på.

Sejlturen frem og tilbage til de forskellige dykker sites var også en ret lækker oplevelse, men fortæl det ikke til nogen, for det koster sikkert ekstra hvis man nyder turen.

Efter hvert dyk var der varm kaffe på sejlturen tilbage til øen. Nu skulle man jo synes, at de har alle forudsætninger for at lave en fantastisk kop kaffe, da det dyrkes lokalt. Dog skal man lige vende sig til at deres brygge metode. Jeg vil kalde det cowboy-style-lejrbåls-kaffe – tænk stempelkande uden stempel.

Hvis man venter et par minutter, og undlader at drikke de nederste par centimeter grums i koppen smager det ok, men jeg synes nu råvaren kommer bedre til sin ret i en espressomaskine.

Soveskuffe

Når man booker hotel, er det vigtigt, at der er en lækker pool, og det var der. Dejligt varmt vand – og i velkomstmaterialet stod at man skulle huske at se efter dykkere inden man sprang i vandet.

Boligområdet var tilgengæld mere specielt. Traditionel bungalow stil udført i bambus og kokospalme, dvs. et åbent område i underetagen med hængekøje og stole og et par senge at dase i, med en trappe op til overetagen. Her var der 2 senge med myggenet, og en skydelem i gulvet som dør. Med andre ord, gik vi i seng i en skuffe. Så har vi prøvet det :-)

Ø-livet

Gili Air er 5,5 km i omkreds og der er hvid sandstrand hele vejen rundt. Der er sol fra morgen til aften, og restauranter, der om aftenen byder på frisk grillet fisk. Man peger bare på den fisk man gerne vil have på grillen… uhm.

Øen byder på masser af is, friskpresset juice, og happy hour på drinks, lige i vores spisetid, endnu en fordel ved at have børn med der spiser tidligt.

Transporten foregår til fods, på cykel, eller i hestevogn, dejligt med en pause fra den hektiske scooter traffik på Bali. Ikke meget at sætte en finger på. En dejlig uge i paradis.

Ingen frimærker – Øhh sorry sold out

Mens vi boede i Canggu købte vi postkort, så vi kunne skrive hjem. Kiosken med postkortene havde udsolgt af frimærker, det havde posthuset også (så smiler danskeren og tænker er det ikke det et posthus skal have) Det næste posthus havde også udsolgt … Og det næste. Nu i Ubud er det lykkes at købe frimærker :-)

På Gili forsøgte Oskar 3 eller 4 gange at bestille en Fanta, og hver gang fik han besked på, at de var udsolgte. Da vi spurgte til det, viste det sig. At forsyningerne kom fra Lombok, og at Lombok havde udsolgt af Fanta…