Surf Eat Sleep Repeat

Nu er vi kommet til Nosara, hvor vi praktisk talt har en ranch lidt oppe af en bjergskråning for os selv. Det vil sige, at vi har lejet et af værelserne, men da det er lavsæson nu – den startede efter påske – er vi de eneste gæster. Her er både swimming pool, havudsigt og en irsk pub. Pub’en havde dog nok været mere spændende, hvis der havde været lidt flere gæster at snakke med, men poolen fejler ikke noget.

Det tager ca. et kvarter at køre til stranden, og der er lige knapt så varmt når man kommer lidt op i junglen.

Vejskilt med advarsel om stejl bakke

Enten vender skiltet forkert eller også går det virkelig stejt ned om lidt

Lokal surfer med longboard på tværs bag på motorcyklen

Måske det hedder en Soft-Top fordi den er blød at sidde på

Brøleabe i træ

Vi blev vækket af brøleaber næsten hver morgen

Surf og leg på Playa Hermosa

De sidste par uger inden vi kom hertil er gået med surf leg på Playa Hermosa.

Tirsdag d. 10. april forlod vi Beach Cabinas i Santa Teresa og flyttede til Tiamat Lodge, som ligger lige ned til Playa Hermosa. Ikke nogen nævneværdig lang tur men alligevel dejligt at komme lidt væk fra turisthurlumhejet og den støvende trafik i Santa Teresa.

Det var egentlig meningen, at vi blot skulle være der 5 dage, men det blev til 9 i stedet, da vi alle var super glade for at være der. Det var vildt dejligt, at man bare kunne gå 200 meter ned til stranden, uden at skulle læsse alt muligt grej og børn ind og ud af bilen.

Oskar og Alfred bader i solnedgangen

Oskar og Alfred bader på Playa Hermosa

Rasmus med kaffe i hængekøje

Man skulle være lidt forsigtig med hængekøjen, men kaffen var god

Leguan i træ

Denne leguan var fastboende på Tiamat Lodge

Tudse på terrassen

Der hoppede tudser rundt på terrassen hver aften

En typisk dag forløb således. Jeg starteded med en morgensession i glassy hovedhøje bølger. En enkelt morgen var de så glassy og samtidig overskyet, at man nærmest ikke kunne se når der kom et sæt, inden man fik det i hovedet. Det har jeg vist aldrig før prøvet. Efter dette havde resten af familien også fået øjne, og vi hyggede os sammen på stranden og Helene og børnene surfede også. Ved middagstid blev det så varmt, og vi blev så sultne, at vi forlod stranden, fik noget frokost, og derefter holdt siesta hvor børnene lavede skolearbejde. Om eftermiddagen tog vi typisk på stranden igen. Kl 18 går solen ned og ti minutter senere er der buldermørkt.

Oskar og Alfred laver lektier, og Helene drikker kaffe

Skolearbejde i middagsheden

Alfred foran en masse sardindåser

Alfred savner sardinerne på skolen, men fandt rigeligt i supermarkedet

Oskar læser i hængekøje

Det var en effektiv godnathistorie Oskar læste for hunden

Deklarationen på vores solcreme er vist skrevet af Gummi-Tarzan

Oskar, Helene og Alfred med smoothies på Coleur Cafe

En flok egern spiste mango i træet over os, og der faldt en hel del ned på bordet

En dag hvor vi stod uden for vores hotel og snakkede, kom en surferpige og kiggede længe på os, inden hun sagde: “Er i danskere?”. Hun var tysker men havde boet i København, og talte fint dansk. Et par timer senere, var det en costerikansk surflærer, der stillede os det samme spørgsmål, på klingende dansk “Er I danskere?”. Han hed Hugo, og havde boet 8 år i Viborg og haft sommerhus i Nr. Vorupør. Det viste sig, at vi kender nogle af de samme mennesker, og vi blev hurtigt enige om, at verden er lille. Hugo er en meget glad og hyggelig mand, og det var lidt sjovt at møde ham på stranden, hvor han taler spansk med de lokale surfere, og så slår over i dansk, og giver gode råd om bølgerne på dansk, mens de andre ser måbende til.

Oskar surfer på Playa Hermosa

Playa Hermosa er super velegnet til børnesurfing

Alfred surfer på Playa Hermosa

Alfred kom også hurtigt op på brættet

Rasmus kommer ind efter sunset session

Slut på endnu en god dag

Oskar og Alfred bygger sandslot i solnedgangen

Hvis man bliver træt af at surfe er der heldigvis masser af sand

Regn og strømsvigt

Et par aftener blev det tordenvejr, og vi så på lyn ude over vandet. Det er næsten helt sikkert at når det regner, så går der ikke længe inden strømmen forsvinder. Så den ene aften lå vi i mørket i hængekøjerne udenfor og så på lynene, efter at have spist aftensmad i skæret fra et enkelt stearinlys. Den ene nat blev vi vækket med mellemrum af vores aircon, der startede når strømmen kortvarigt kom tilbage.

Oskar, Alfred og Helene spiser i mørket

Dining in the dark - Når det regner, forsvinder strømmen

Hullet vej

En asfaltvej - På papiret i hvert fald

Point break ved Cabuya

Et lille afbræk blev en tur til den sydligste ende af Nicoya halvøen, sammen med Olman, som viste vej til et point break.

Vi var taget afsted tidligt om morgenen mens regnen silede ned, så vi valgte at spise morgenmad på en lille restaurant, inden vi skulle surfe. Midt i maden ville Helene hente noget i bilen, og hun skød genvej og kom grinene tilbage med klipklapperne fulde af mudder.

Helene med mudder i klipklapperne

Den der skyder genvej får mudder mellem tæerne

Point break nær Cabuya

Stranden var mere egnet til surf end til legende børn

Stranden vi kom frem til var ikke den mest spændene for Helene og børnene, da den bestod af store sten. Den var heller ikke specielt velegnet til at bade fra, da vandet var meget lavt og bestod af klipper overstrøet med sten. Så måske er det lidt en tilsnigelse overhovedet at kalde det en strand.

Bølgen fejlede dog ingenting – tvært imod. Det var lækkert at kunne sejle en højrebølge der forsatte næsten hundrede meter.

Da jeg ikke turde trække den længere og gik i land igen havde drengene fundet en masse sneglehuse, som partout skulle med hjem. Rimeligt nok efter at have ventet tålmodigt på deres skøre surfer far i et par timer. Vi delte en medbragt vandmelon, og satte kursen hjemad.

Ko med triste ører

I kommer da vist ikke her fra lokalområdet?

Bjergbestigning i klipklapper

At back-tracke har aldrig været favoritdiciplinen, og siden vi allerede havde kørt et godt stykke på de plørede grusveje, lagde vi hjemvejen omkring Montezuma, for at se hvordan der var der.

Her holdt vi ind et sted, og en lokal motorcyklist fik forlaret, at der kun var en halv kilometers gang, til det vandfald vi havde hørt om.

Stien så fin ud og der var stadig 4 timer timer til solnedgang, så vi begav os afsted. Vi kom ikke ret langt op ad stien, inden turen forvandlede sig fra en flad skovsti til akrobatiske øvelser i at springe rundt på klipperne ude midt i floden. Længere oppe gik stien på flodbreden, mellem masser af trærødder, som var temmelig glatte og mudrede af regnen. Lige noget der passede vores børn.

Alfred og Oskar på vej op gennem floden

Husk solidt fodtøj og pas på de glatte sten

Helene, Alfred og Oskar på vandretur op mod vandfaldet

Det var en meget varm og fugtig vandretur op til vandfaldet

Alfred bag trærod

Der var glatte trærødder som skulle forceres

Alfred, Rasmus og Oskar kravler hen af de glatte sten

Enkelte steder var der sat reb op så man ikke endte på røven i floden

Frem til vandfaldet kom vi dog, og her var vældig fint, selvom det ikke ligefrem indbød til den svalende dukkert, vi alle havde håbet på. Vandet var helt brunt og mudret. Vi sprang dukkerten over tog et par billeder og begav os tilbage mod bilen igen. Jeg har svært ved at mindes, at jeg nogensinde har svedt så meget som på denne korte men varme og fugtige vandretur. Jeg tror min krop egner sig bedre til at surfe i koldt vand, end at vandre rundt i en fugtig jungle i over 35 graders varme.

Vandfald ved Montezuma

Vi sprang svømmeturen over

Oskar i solnedgangen med surfboard på hovedet
Rasmus, Oskar og Alfred spiser vandmelon

Fruit ninjas

Helene, Alfred og Oskar spiller Uno på på Que Mae brewery

Uno på på Que Mae brewery - Oskar har vist fået gode kort

Helene surfer i solnedgangen

Solen blev surfet helt ned

Alfred klatrer i kokospalme

Alfred øver sig selvom nogen vist har taget alle kokosnødderne

Helene og Rasmus læser på Playa Hermosa

Kun to uger inde i ferien blev der tid til at læse i en bog

Tico i kokospalme

Der bliver hentet kokosnødder ned til turisterne

Kokosnønner i køleskabet

Man ved at man er langt hjemmefra når der er friske kokosnødder i køleskabet

Alfred bygger sandslot i solnedgangen

Alfred lægger sidste hånd på værket

Oskar og Alfred sover

Man bliver træt efter en hel dag på stranden

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica

Surfsponsorløb

Rejseberetning fra Costa Rica

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Sejladsudsigt app til Android

Sejladsudsigt app til Android
#programming #android #mobile app #software development #sejladsudsigt

Den første version af Sejladsudsigt app'en blev søsat i 2011. Dengang havde jeg nok ikke regnet med at den stadig ville være i brug idag. Jeg er positivt overrasket over hvor mange der har hentet app’en og bruger den. Det kunne være sjovt at vide lidt mere om hvem I er. Godt nok er der mange kitesurfere i DK, men helt så mange som har hentet app’en, tror jeg ikke der er.