Kravlenisser på slap line

Gunnar, Lissi, Helene, Alfred, Rasmus og Oskar på færgen mod Tonsai

Alfred elsker at blive fotograferet

Mikkel – beachvolleyspilleren fra Koh Lanta – havde anbefalet os, at prøve at tage til Rai Lay’s lidt mindre kendte nabo Tonsai, som er et sted der er kendt for klippeklatring. Mormor og morfar var med på ideen, så vi tog afsted med færgen fra Phuket.

Også denne gang var vi ved ankomsten rundt for at se på de forskellige muligheder for overnatning. Valget faldt – efter en del søgen – på to små bungalows uden aircondition og med koldt vand i bruseren. Super lækkert var det ikke og heller ikke vildt billigt – men det var “det bedste valg”. Til gængæld lå det ved siden af et lille hyggeligt Backpacker sted, med slackline og ild gøgl, en hyggelig restaurant og chillout stemning.

Helene, Alfred, Oskar og Gunnar i stævnen på taget af færgen mod Tonsai

Vi fik de bedste pladser på færgen til Railey/Tonsai

Gunnar går på slackline

Morfar på slap line

Longtails ved Railey beach

Longtails ved Railey beach

Masseturismen flytter ind

Området mellem vores bungalow og stranden var et noget sørgeligt syn. Det lignede mest af alt, at der havde været en kraftig efterårsstorm forbi, uden at der var blevet ryddet op efterfølgende. Vi fik dog fortalt at der plejede at være fyldt med små hyggelige barer nede ved vandet, hvor man kunne drikke øl til langt ud på natten, og derefter trække sig tilbage i skoven og sove lidt på afstand fra larmen, når man blev træt. Det var desværre slut nu, for hele området ned mod vandet var blevet købt, og der skal bygges 5 stjernet luksus resort på stedet – og så har denne lille afkrog af Thailand også mistet sin charme… Man bliver helt trist ved tanken.

Masser af affald i skovven på stranden

En eller måske to af de hyggelige strandbarer, der var blevet jævnet med jorden

Vi nåede heldivis lige at få den sidste backpacker stemning med.

Naturen ved Tonsai er helt fantastisk, og det gør ikke oplevelsen ringere, at der hænger klatrere og dingler over det hele.

Klatrere på klipperne ved Tonsai beach

Man kom næsten i julestemning med alle de kravlenisser

Klatring for begyndere

Dagen efter bookede vi klatrekursus til Rasmus, Helene og Oskar. Alfred fik også lov at prøve, og mormor og morfar tog billeder, inden de tog en svømmetur i havet. Det vat ret fedt at prøve at klatre i klipper.

Alfred iføres klatresele

Skal jeg bare kravle derop far?

Rasmus tester Alfreds klatresele med en svingtur

Det skal nok holde...

Helene på vej op ad bjervæggen

Helene prøver kræfter med tyngdekraften

Helene klatrer

Naturen var helt speciel i Railay

Rasmus vinker til kameraet på vej op ad klippen

Pas på ikke at få håndtegn i hovedet dernede

Rasmus på en lille klippeafsats

Rasmus nyder havudsigten

Oskar klatrer

Spiderman

Oskar er klatret højt op

Efter et råd om ikke at kigge ned, fik Oskar mod på at klatre højt op

Alfred klatrer

Alfred fik også lov at prøve klatring

Helene bliver firet ned igen

Helene smider flere håndtegn

Solnedgang ved Tonsai

Solnedgang ved Tonsai

Gunnar nyder en kold Singha i skumringen under kalkstensklipperne

Morfar nyder en kold Singha i skumringen under kalkstensklipperne

Ao Nang

Efter et par nætter i myggeland, rejste vi rundt om pynten, til det lidt større Ao Nang og et lækkert hotel med pool og aircon. Mormor og morfar var enige i, at det sætter man mere pris på efter et par dage på budget ophold.

I Ao Nang havde vi set, at man ved lavvande kunne vade over til en lille ø, så det måtte vi prøve. Det var både en spændende og fin tur, og der var en dejlig strand og tid til solbadning.

Da vi gik tilbage var det blevet lidt mere lavvandet, og havbunden vrimlede med eremitkrebs. Dem så vi på et godt stykke tid, da drengene synes, de var ret spændende.

Hele familien stiger ombord i en longtail på Tonsai beach

Klar til afgang mod Ao Nang

Oskar, Rasmus og Alfred i vandkanten på den øde ø

Vadetur til den øde ø ud for Ao Nang

Moske bygget af sneglehuse i sandet

Oskar byggede en moske på stranden

Snorkling ved Phi Phi

Fra Ao Nang tog vi på snorkle og natur-sight-seeing til Koh Phi Phi. Det var en dejlig tur, med fin snorkling med masser af fisk. Morfar tabte desværre sin maske, så Rasmus fik lige lidt ekstra tid i vandet i et forsøg på at finde den, dog uden held.

Koh Phi Phi må man sige har mistet sin charme. Også her er der bygget hoteller over alt, og den laid back stemning der herskede engang er forlængst væk. Naturen er stadig smuk, selvom der bliver drevet rovdrift på den med de mange turister (os selv inklusive), der besøger stedet hver eneste dag.

Speedbådturen var en oplevelse i sig selv. Alfred stod foran på båden og sang non-stop, i de to timer det tog at sejle tilbage fra Koh Phi Phi.

Helene og Alfred på speedbåden til Phi Phi

Fuld fart frem og kæmpe vinger bagud

Skilt på palme: Private area, do not drink any alcohol

Gad vide om der er ballade med fulde turister på Koh Phi Phi

Helene, Oskar, Alfred og Rasmus på en klippe i vandkanten

Enjoy and relax on the beach. Båden sejler videre om 10 minutter

Oskar, Alfred, Helene og Rasmus snorkler sammen med en masse andre turister

Alfred og Oskar snorkler på Rasmus-fisk

Vandsprøjt fra en bakkende speedbåd

Sådan jager man badegæster væk fra stranden, så speedbåden kan lægge til

“Disneysjov” med morfar

Efter turen til Phi Phi var der fredagshygge på hotelværelset. Morfar fald vist i søvn inden filmen var helt slut. Sådan går det når man har haft en god dag.

Oskar, Gunnar og Alfred ser tegnefilm på hotellet i Ao Nang

Fredagshygge med Morfar på hotellet i Ao Nang

Koh Phangan ved kvart-måne

Rejseberetning fra Koh Phangan i Thailand. Høj søgang, elefanter, dræberpalmer og endnu en havareret bus.

Lakrids, rugbrød og risengrød

Rejseberetning fra Phuket i Thailand. Vandland, scootertur, big buddha og besøg hjemmefra.

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.