Langt fra en ordentlig skibakke

#Travel #Malaysia
Kaffe-laté på Wheelers Café i George Town

Wheelers Café i George Town

Da vi skulle forlade Kuala Lumpur, måtte vi nødvendigvis tage stilling til, hvor vi skulle rejse hen. Vi vidste at turen gik i retning af Thailand, og at øen Langkawi var et fint sted. Dog var det en lidt lang rejse at tage i et stræk. Vi fandt kortet over Malaysia frem, og satte en finger på en by indenfor passende afstand. Det blev George Town på øen Penang.

Ud at Se

Vi bestemte os for at tage toget, da toge efter vores formodning sjældent punkterer eller får totalt motorhavari. Vi købte billetten på stationen med afgang fra Kuala Lumpur kl 15.50. Husk at komme en halv time før afgang, stod der på den.

Vi kom i god tid, og klokken 16 blev det første gang annoceret, at toget var en halv time forsinket. Det blev det igen 16.45, og klokken var omkring 17.30, inden toget kom.

Inde i toget blev vi mødt af en uniformeret togkonduktør, der proklamerede, at han blev nød til, at tage ekstra penge når vi havde et surfboard med – så var der lige lidt lommepenge til ham!

Toget skulle efter planen ankomme i byen Butterworth klokken 22.00, og her skulle vi med en færge videre til George Town med sidste afgang omkring kl 23.

Helene, Alfred, Oskar og vores bagage på stationen i Butterworth kl. 00.39

Sen ankomst til stationen i Butterworth

Det nåede vi desværre ikke. Klokken halv et stod vi af på stationen i silende regnvejr, efter 7 timer i et meget koldt tog. Faktisk så koldt at vi kom i tanke om ordet sovepose.

Hvorfor er fuld fart på airconanlæget eneste brugbare indstilling i asien?

Den eneste tilgængelige taxa var for lille til, at surfboardet kunne komme med – ikke lige den fedeste situation. Heldigvis holdt der en minibus på stationen, så Rasmus talte lidt med chauføren, med tanke på at få ham overbevist om, at han skulle have sin debut som taxachauffør.

Han viste sig at være ansat til at køre med togførere, når de stod af toget, og han skulle ikke andet end at vente på, at det næste tog ankom. Heldigvis ville han gerne tjene et par håndører ved at køre med os i mellemtiden.

George Town

Vi havde overhovedet ingen forventninger til George Town, og det blev en stor positiv overraskelse at tage et par dage i byen. Den gamle bydel er UNESCO verdensarv pga. de historiske huse. Byvandringen var gjort ekstra interessant ved, at der var lavet 3D grafitti på mange gadehjørner, så man kunne gå på grafittijagt. En anden god overraskelse var caféerne / restauranterne i byen, som lavede god mad, der også var til at betale.

Oskar og Rasmus med dør med ligegyldigt pull skilt

Malayerne er flittige til at klistre brugsanvisninger på dørene, 9 ud af 10 gange behøver man dog ikke følge dem

Oskar og Alfred med 3D grafitti i George Town

3D grafitti i George Town

Fat people are harder to kidnap! (PS: eat your cheesecakes) står der på skiltet

Kreativiteten fejler ikke noget i restaurationsbranchen

Diagonale fodgængerfelter i lyskryds i George Town

Gad vide hvornår der er grønt for fodgængere her?

Alfred og Oskar på en bænk foran et vægmaleri i George Town

Street art i den gamle bydel i George Town

Knallert foran dør med påmalet fører

Noget kunst var mere slidt end andet

Kæmpe storskærm viser windows skrivebordet midt i George Town

To aircon units til at køle skærmen, og så virker den alligevel ikke

Skilift på afveje

Lidt udenfor George Town by ligger et bjerg med en fin udsigt over hele byen og øen. Man kan tage en bjergbane op til toppen, og siden drengene er så vilde med transportmidler skulle vi selvfølgelig prøve det.

Vi tog med en lokal bus i silende regnvejr, hvilket virker lidt tåbeligt, når man er på vej op på et bjerg for at nyde udsigten. Busbilletten var forresten rørende billig, næsten en time med bussen for 4 kr. Bjergbanen op var en anden sag, der snakker vi turistfælde og vestlige priser.

Oskar og Alfred i forreste vogn på vej ned med bjergbanen fra Penang Hill

På vej ned med kabelbanen fra Penang Hill

Det lykkedes os at bruge så lang tid på toppen, at det til sidst klarede op, og der var virkelig en god udsigt over byen.

Turen ned med banen var også ret fed. Vi sad i foreste vogn og det var ret stejlt. Men det er altså en lidt underlig følelse at køre med bjergbane, når der ikke er skyggen af sne at spotte. Det plejer jo ikke lige at være yndlingsscenariet at tage liften ned igen.

Stroppetur

Belært af de natlige erfaringer med surfboard og taxa, besluttede Rasmus sig for, at nu kunne det være nok. Vi skulle have fat i et par stropper, så brættet ville kunne spændes på taget af en bil.

Indledningsvist besøgte vi “Bauhaus”, hvor de dog ikke havde stropper. De kunne fortælle, hvor i byen vil skulle lede.

Helene, Oskar og Alfred i håndværkerbutik i George Town

Der var lidt af hvert i 'Bauhaus' men ingen stropper

Den næste butik havde heller ingen, men sendte os videre. Alt-muligt-butikken i bunden af byens store mall havde ligeledes ingen stropper, men de vidste lige, hvor vi skulle lede. På den anden side af gaden lå bilreservedelsbutikken, der desværre heller ikke havde stropper, men sendte os på en halv times vandring, til en anden bydel hvor de forhandlede biludstyr.

Vi besluttede, at hvis den butik ikke havde stropperne, ville vi stoppe skattejagten. De havde heller ingen stropper, men fortalte at lige omme på den næste sidevej skulle der ligge en Thule forhandler og de måtte have stropperne. Vi gik selvfølgelig videre.

Da vi nåede frem fandt vi ud af at de rigtig nok forhandlede Thule udstyr, men stropper var ikke på lager. De var meget hjælpsomme i butikken, og sendte os selvfølgelig videre til næste butik. Den lå på vejen hjem, og havde heller ingen stropper.

Efter dette besøg gjorde vi endelig alvor af vores beslutning, og opgav vores leden efter lang tids vandren i stegende hede. I stedet købte vi is til hele familien.

Brandtomt i George Town udlejes / sælges

På vores vandring rundt i George Town efter stropper til bilen kom vi forbi dette håndværkertilbud

Langkawi

Efter et par dage i George Town tog vi en båd til Langkawi, som er sidste stop inden Thailand. Turen til Langkawi gik til en forandring helt problemfrit.

Færgen sejlede til tiden, og vi kom frem uden større problemer end en let løbende næse, da der selvfølgelig var fuld drøn på airconanlæget på båden. Vi har fundet et fint backpakker sted mellem øens endeløse rækker af resorts, og der er en meget fin strand, med dejlig varmt vand.

Alfred, Helene og Oskar med drinks på stranden på Langkawi

Frokost i skyggen på Pantai Cenang

Oskar, Alfred og en gammel Jaguar i George Town

Drengene drømmer om Jaguar

Bilferie og endnu en skilift på afveje

For første gang i et halvt år, har vi kørt i “egen” bil. Det var nødvendigt med et transportmiddel, da vi selvfølgelig skulle opleve øens største attraktion, som er en skilift op til toppen af et bjerg. På toppen er der bygget et stor hængebro. Stedet er et af de Malaysiske vartegn, der er med i enhver turistbrochure for landet.

Vanen tro, tog vi mod toppen på den mest overskyede dag. Kan det måske være fordi, at det ligger så dybt i os, at skyer potentielt er lig med snevejr? Dumt er det ihvertfald, når man tager liften til toppen med det formål at nyde udsigten. Tilmed er hængebroen så under reparation, så det var ikke muligt at komme ud på den.

Vi havde en rigtig fin tur til toppen, og udsigten tittede da også frem et par minutter, men igen må vi sande, at skilifter bare er federe, når man er med dem for at stå på ski ned.

Mellemstation på liften omgivet af tæt tåge

Ret besynderligt med skilift, palmer og dejligt varmt på toppen

Helene og Oskar spejder ud i tågen med hver sin kikkert

Flot timing. Der var knap så skyet da vi købte billeter til liften

Helene og Alfred tager en selfie på toppen af bjerget

Skik følge eller land fly, dog uden selfie-forlænger-pind

Keep off the grass. Står der på skiltet, selvom der intet græs er

???

Rasmus vender bilen for endne af en blind hovedvej på Lankawi

Trepunktsvending ved verdens ende på Lankawi

Vand, vand og vand

Efter turen med kabelbanen, fandt vi et vidundeligt vandfald med svalende badevand. Her kunne drengene tage en dukkert med de lokale. Når man er udenfor de mest turistede steder, må man følge de muslimske normer, og det betyder, at kvinderne bader i alt deres tøj, eller badeburka (ja det findes) – så jeg sprang dukkerten over denne gang.

Hjemme på vores hostel er der fem minutters gang til en fantastisk strand, med alle former for motoriserede vandsportsaktiviteter og dejligt badevand, og vandet er stort set lige så varmt som i et badekar.

Om natten har vi haft uvejr, hvor det er væltet ned med regn, så der er vand i alle afskygninger her. Som et ekstra plus om stedet, kan det nævnes, at Langkawi er toldfrit område og Carlsberg har et bryggeri i Malaysia :-)

Helene, Alfred og Temurun vandfaldet

Temurun vandfaldet på det nordlige Langkawi

Helene på vej op ad trappen til Temurun vandfaldet

På vej op til Temurun vandfaldet

Oskar og Alfred svømmer i det kølige vand i poolen under Temurun vandfaldet

Alfred svømmer i ferskvand uden vinger for første gang

Cover image for post: Mangrove og krokodiller

Mangrove og krokodiller

Rejseberetning fra Lankawi, Malaysia. Saltvandskrokodiller, havørne, mudder og mangrove.

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.

Surf Eat Sleep Repeat

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica

Nu er vi kommet til Nosara, hvor vi praktisk talt har en ranch lidt oppe af en bjergskråning for os selv. Det vil sige, at vi har lejet et af værelserne, men da det er lavsæson nu, er vi de eneste gæster. Her er både swimming pool, havudsigt og en irsk pub. De sidste par uger, inden vi kom hertil, er gået med surf leg på Playa Hermosa.

Surf-sponsor-løb

Rejseberetning fra Costa Rica

#Travel #Costa Rica #Surf

Det at vi ikke var i Danmark eller havde cykler til rådighed skulle ikke forhindre drengene i at give deres bidrag til indsamlingen af penge til en ny legeplads på skolen. Som en alternativ løsning fandt vi på et andet koncept til indsamling af penge fra sponsorer.