Koh Lanta SUP Review

Rasmus Stougard på SUP Koh Lanta, Thailand

Bølgerne var vel omkring til midt på låret

Jeg fandt en lille bølge på nordvestkysten af Koh Lanta i Thailand. Vi var afsted hele familien på scooter, så jeg havde ikke mit eget surfboard med. Heldigvis kunne man leje SUPs på stranden, så dagen var redet.

Her følger en lille beretning min session.

Kort om spottet

Bølgerne var lange, relativt små og lukkede hurtigt, så ikke et verdensklasse spot efter min mening. Vandet er dog dejligt varmt, ungerne kan bade imens, og der er masser af restauranter langs stranden, så det trækker jo lidt op.

Da vi ankom lidt før middag var der helt vindstille, og i løbet af eftermiddagen kom der en svag brise, så det var ikke helt glassy.

Jeg har kun været på Klong Dao Beach denne ene gang, så hvorvidt det var gode eller dårlige forhold ved jeg ikke. Tilgængæld var det over en måned siden jeg sidst havde surfet bølger, så jeg var rigtig “sulten”.

Valg af board

Udlejeren havde et par modeller at vælge mellem. Jeg valgte den gule: “Lifetime model Hooligan”. Mest fordi gul er Oskars yndlingsfarve, men også fordi havde en slags finne bagi.

Rasmus med de tre SUP boards og den fleksible paddel

Der var tre flotte farver at vælge mellem

Jeg prøvede også en kort tur på det grønne, men det var alt for stort, og da der ingen finner var på, drejede det næsten en kvart omgang om sig selv efter et enkelt tag.

Når man ville padle ned af en bølge, kom man derfor nemt til at sejle skråt baglæns, hvis det lykkes at fange den. Det kan selvfølgelig være meget sjovt, men nok lidt over mit niveau.

En positiv detalje ved den grønne model, var at der var et større område med padding på dækket, så det var nemmere at stå fast.

Den enorme fish tail fik jeg aldrig glæde af inden jeg skiftede tilbage til den gule model.

Valg af paddel

Der var to forskellige padler at vælge mellem, begge sorte og samme model. Jeg tog den længste, da den anden vist var designet til det asiatiske marked.

Håndtaget sad solidt fast, og den kunne justeres i længden. Den jeg ikke valgte kunne dog kun blive kortere.

Bladet havde et rigtig dejligt blødt flex. På vandet føltes det lidt som at røre frikkadeller med en blød silikone dejskraber.

Det gjorde det ikke nemmere at padle igang, men jeg fik da plasket lidt i vandet ved siden af brættet, og enkelte gange fik jeg også fart nok i brættet til at komme med ned af bølgen.

Rasmus på den gule SUP. Bladet på padlen bøjer helt bagover når man bruger den.

Her kan man se det lækre bløde flex i bladet

Kort efter valgte jeg at droppe padlen, og i stedet padle med armene, med væsentlig større successrate.

Rasmus på SUP uden paddel

SUP uden paddel

Flere lækre detaljer

Efter lidt tid på vandet opdagede jeg flere lækre detaljer ved brættet.

Rasmus på SUP på en bølge og med paddel

Det lykkes heldigvis at få et par enkelte rides

Finnen kunne slås op, som klap-sværdet på de ældre windsurfboard. Super smart, så den ikke knækker, hvis man surfer op på stranden. Endvidere klappede den også op når boardet fik en smule fart på ned af en bølge. Dette gjorde det rigtig svært at dreje – igen, dejligt med udfordringer.

Rasmus demonstrerer klapfinnen

En lækker detalje der gør at finnen klapper op hvis man surfer op på stranden, eller får lidt fart på

En anden feature der bidrager til spændingen var den dybe dobbeltkonkav med indlagte huller i kanalerne. Disse skaber en masse turbulens under brættet når man får lidt fart på, hvilket også gør det rigtig svært at kontrollere, når det lykkes at fange en bølge.

Rasmus viser de dybe huller i bunden af brættet

Bemærk hullerne i den dybe dobbelt konkav

Brættet er ret tungt, på trods af at det er hult, og der er ikke noget bærehåndtag i midten. Der er et i snuden i stedet, og da finnen selv klapper op, og det er støbt i ABS-plast, kan man blot slæbe det hen ad stranden uden at det tager skade.

Så vidt jeg kunne se, fungerede det øje man kunne binde en leash i (Den manglede desværre) også som en bundprop, så man kunne dræne eventuelt indtrængt vand. Det var dog ikke noget jeg forsøgte på vandet, så måske tager jeg fejl.

Rasmus surfer på SUP uden paddel

Det store board er ret nemt at padle op, men til gengæld meget svært at få til at dreje

Måske for at spare vægt var der kun lagt padding på dækket midt på, så når man surfede bølgen stod man med fødderne direkte på den glatte og våde ABS plastoverflade.

Det resultede i en del vandture, og da der heller ikke var nogen leash gjalt det om at se sig godt for, så man ikke kom til at ramme de andre badegæster med brættet.

Rasmus mister fodfæstet i et sving og ryger i vandet

Forsøger man at dreje mister man nemt fodfæstet pga. den glatte plast overflade uden padding

Bedømmelse

Solidt bræt der sikkert overlever at blive tabt på motorvejen. Sejlegenskaberne minder om en sit-on-top kajak, bare langsommere.

Padlen klarer også at blive brugt som skovl af ungerne, og blive skrabt over rev og sten på bunden uden at bladet tager skade.

Alt i alt en super session i Thailand på noget udfordrende grej, og som bonus er jeg ikke blevet mindre glad for min SUP og paddel, der stadig står hjemme i Danmark.

Rasmus på SUP uden paddel

Man kan bare lukke øjnene og forestille sig at det går vildt hurtigt

Hugo Site Deployment

Description of the setup I use for deployment and hosting my blog on github.

Kaptajn Klo's hule

Rejseberetning fra Ko Mook i Thailand. Emerald cave, strand, gummitræer og sørøverskjul.

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.