Kaptajn Klo's hule

Med Tigerline færgen fra Ko Lipe til Ko Mook

Sejlturen fra Ko Lipe til Ko Mook foregik i strålende solskin og blikstille vand på meget af turen. Thailand viste sig fra sin smukkeste side, og det var rigtig dejligt at kunne komme ud på dækket og få lidt vind i håret, i stedet for at sidde inde og fryse i underetagen med aircondition på fuldt drøn.

Der er ingen færgehavn på Ko Mook, så vi blev på vanlig vis samlet op af en longtail båd, og færgen fortsatte sin færd uden os.

Inden turen gik de resterende 50 meter ind til stranden, skulle vi lige betale 50 bath pr. næse til skipper. Tenderen var åbenbart ikke med i prisen for færgebilletten, og vi var ikke rigtig i en god position til at forhandle.

Færgen til Ko Mook og udsigt over kølvandet

Det ligner da holderen til en oppustelig redningsflåde nederst til venstre

Vi ankom til Ko Mook i strålende solskin, og Oskar og jeg drog på opdagelse for at finde et sted at bo.

Ko Lipe, som vi kom fra, er en meget lille ø, hvor man nemt lige kan gå øen rundt for at finde et sted at bo. Det viste sig, at Ko Mook var noget større end først antaget, så vi fik os en solid gåtur. Det lykkedes også at få et lift med en rar lokal dame på scooter, som kørte os ca. så langt væk fra Helene og Alfred, som man kan komme uden at forlade øen.

Efter at have set et meget stort og dyrt resort på den anden side af øen tog vi en tuk-tuk tilbage til Helene, Alfred og pengene, så vi kunne betale den stakkels chauffør.

Oskar holder en skrå kokospalme oppe

Lidt for iddyllisk palme

Lige et rejsetip til dem med børn. Husk en flaske vand , inden I traver afsted i varmen mod det ukendte – eller i det mindste lidt kontanter.

Emerald Cave

Vi faldt i snak med et par englændere – Will & Grace (desværre ikke dem fra TV), som også gerne ville se Emerald Cave. Emerald Cave er Ko Mooks stolthed. Det er en grotte man kan svømme gennem ved lavvande. I sin tid er den blevet brugt af sørøvere til at gemme deres skatte, og tage sig et hvil fra det barske liv til søs.

En af kalstensklipperne på Ko Mook ligner et ansigt set fra stranden

Se far! Er det Kaptajn Klo's ansigt i klippen?

Efter lidt shoppen rundt efter den rigtige tur (tror de er ens) til den rigtige pris (den faldt til det halve da vi gik 100m ned af vejen) var vi klar til at tage på tur næste morgen.

Vi stod til søs med en long-tail fra stranden, og sejlede rundt om pynten og fortøjrede båden til en bøje. Her var ingen strand, men til gængæld rejste øen sig som en høj lodret kalkstensklippe.

Vi hoppede i vandet og svømmede efter vores lokale guide hen til klippesiden, hvor en lille åbning ledte ind i grotten. Gætter på vi svømmede ca. 100 meter i mørket, inden vi kom ud i, hvad der bedst kan beskrives som en tropestrand i bunden af en vulkan. Ret specielt sted, og ungerne var vilde med svømmeturen derhen.

Vi badede, og så os lidt om i grotten en times tid, indtil vi skulle retur til båden igen. Englænderen havde et vandtæt kamera, så Oskar fik taget et par “portrætter” under vandet.

På vej tilbage til stranden gjorde vi holdt, og snorklede på korrallerne. Drengene er stadig helt vilde med det, og Oskar fodrede fiskene med brød under vandet.

Alfred, Helene, Will, Grace og Oskar i longtail på vej mod Emerald Cave

På vej til Emerald Cave

Helene, Alfred, Rasmus, Oskar og vores guide svømmer i mørket i Emerald Cave

Højt humør på vej gennem hulen

Undervandsportræt af Oskar der dykker

Oskar var primært under vandet i Emerald Cave

Udgangen af Emerald Cave

Lys for enden af tunnellen

Alfred, Oskar, Helene og Rasmus på vej tilbage til vores longtail

Godt vi ikke er rigtigt skibbrudne

Korraller som krydstogtskibe

Der var ikke meget at tage sig til på Ko Mook, når grotten var set. Dog er der en stor, flot, hvid sandstrand. Strand kan man jo aldrig få for meget af.

Drengenes nye yndlingsleg er at sejle med krydstogtskibe på kryds og tværs af stranden. I mangel af bedre var det store stykker korraller, der blev brugt. Oskar fandt sågar et stykke der lignede en controller til en playstation, men “det er jo heller ikke et skib far”.

Hvis vi havde beholdt alle de muslinger, sneglehuse og andet strandgods, som drengene har slæbt sammen på rejsen, tror jeg vi kunne bygge et mindre hus i Danmark af dem. På mystisk vis bliver de dog altid væk, så kuffeterne kan stadig transporteres relativt problemfrit.

Helene sidder i vandkanten på Ko Mook

TUI-risterne kan vist bedre lide kolde Singha øl i swimming-poolen

Et par fiskerbåde i solnedgangen

Lokale fiskere ved Koh Mook

Bossa nova i gummiskoven

Der var ikke mange restauranter at vælge imellem på øen. Maden på den restaurant, der hørte til den bungalow vi boede i, var dog helt hæderlig. Under måltidet kunne vi endda lege: Gæt en klassiker! De havde nemlig købt det bånd, hvor alle hits i hele verden er blevet genindspillet i low-tempo-bossa-nova-easy-listening-versioner. Ikke noget man får forhøjet blodtryk af. Jeg hørte sågar mig selv sige: “Det ville være helt dejligt med en gang Bob Marley, så det ikke bliver for stenet.”

Helene, Alfred og Oskar på stranden i solnedgangen på Ko Mook

Solnedgangen fejler ikke noget på Ko Mook

Koh Lanta SUP Review

Rejseberetning fra Thailand. SUP på Klong Dao Beach, Koh Lanta

Travel Blogging Setup

Robust blogging setup for travelling based on Hugo

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.