Vietnam 101

Alfred, Helene, Rasmus og Oskar i to Rickshaws i Hue

Sofacykler i på vej til Citadellen i Hue

Første stop på vores Vietnam tur var i Hanoi. Vi kom heldigvis midt på dagen – i regnvejr, hvilket lige tager toppen af scooter trafikken – men hold nu op. Man bliver helt nervøs for, at man ikke overlever en dag i byen.

Ethvert forsøg på at krydse en gade, synes i første omgang som det rene selvmord. Trafik, trafik, trafik – i begge retninger, og ikke nogen der holder tilbage, heller ikke selvom der står en hvid (læs: efterhånden lysebrun) familie med 2 små børn, og ser lidt skræmte ud. Heldigvis klarede vi den alligevel. Man skal sådan set bare gå ud i trafikken, se ud som om man mener det, holde farten, og håbe på, at de kører udenom.

Virvar af elkabler hængt op i træerne i Hanoi

Håber træerne gror lige hurtigt

Blomsterkummer lavet af colaplastflasker

For en gangs skyld lidt genbrugskultur

Ud over trafik, byder byen på Ho Chi Minhs maulosæum, som var lukket da vi ankom. Oskar var vildt skuffet over, at han ikke fik »den døde mand« at se. Gad vide hvad han havde forestillet sig.

Heldigvis er der også et museum om Vietnams historie og Ho Chi Minhs liv, som var ret spændende at se. Overalt på museet stod der skilte med desiner om at være stille. Det var dog ikke noget alle de vietnamesiske skoleklasser to sig sønderligt af – Vietnamesere larmer altid, og sjældent har det været så nemt at have børn med i stille rum :-)

Helene, Oskar og Alfred på street food restaurant i Hanoi

Jo lavere stole, des billigere fadøl

Appleland i Hanoi

Apple er vist faldet lidt af på den i Hanoi

Vi besøgte krigsmuseet i Hanoi, og fandt det ret interessant at se skildringen af krigen mod amerikanerne fra nord vietnamesernes synspunkt, som med success fik befriet sydvietnam fra kapitalisterne.

Børnene syntes at kampvognene, flyene, helikopterne og det høje tårn, var ret seje. De forstår heldigvis ikke alvoren i hvor grusomme mennesker kan være mod hinanden.

Aircon units i skakten midt i Hotel Quang Hiep

Aircon units i skakten midt i Hotel Quang Hiep

Vores værelse på hotel Quang Hiep

... gør det nemt at tørre tøj i hotelværelset

Water Puppetry

Dukketeater i vand er en gammel vietnamesisk tradition blandt risbønderne, som har optrådt for hinanden i landsbyerne, og det stod højt på Oskars ønskeliste at opleve det. Hele scenen er fyldt med vand og dukkerne ledsages af sang og live musik, så det var god underholding, både for børn og voksne.

Halong Bay

Et must see på en tur til Vietnam er Halong Bay. Det ved vietnameserne, og turismen til området er sat i system, som står i skarp kontrast til den kaotiske traffik i Hanoi. Vi havde booket en tur, med 2 overnatninger på båden Marguerite Garden.

I turbeskrivelsen hedder bådene “Chinese Junk”, hvilket er meget rammende for de fleste af dem, ikke mindst pga. måden de sejler på når der skal lægges til kaj. Det minder lidt om scootertrafikken i Hanoi.

Marguerite Garden med sælger i robåd foran

Kinesisk Junk - Sejlet blev kun sat når vi lå for anker

Sælger i robåd

Sælgerne giver ikke op uden kamp

Oskar bag roret i Halong Bay

Oskar var styrmand på tenderen

Oskar spiser dampede østers

Eat! Oskar spiser Dampede østers

Helene, Oskar og Alfred i Surprise Cave

Surprise Cave

Edderkop i sit spind

Spurgte ikke om den var giftig, men den var til at få øje på

Vores båd var dog superfin, og vi kom tilbage til land, uden at få brug for redningsvestene. Busguiden underholdt med klasseundervisning i vietnamesiske egenavne. Lidt special facon, hvor hun forventede at folk svarede på hendes retoriske spørgsmål.

Guiden på båden (tour manager med stort M) Mr. T – not Coffee… (Ha, ha, ha, Vietnameserne elske platte vittigheder) kørte sight-seeing med militærisk præcision. Look! Enjoy! Take picture! Relax! Swim! Eat! Sleep! Take shower!

Rasmus og Oskar på dækket af Maguerite Garden

Relax!

Helene og Oskar smiler på dækket af Maguerite  Garden

Enjoy!

Pram lavet af beton i Halong Bay

Vi havde en del besvær med at forklare Oskar hvorfor beton kan flyde

Anden dag var noget mere afslappet, hvor vi var på kajaktur, så perle produktion og hyggede os med at springe i vandet fra taget af båden. Oskar fik lov at styre det meste af dagen, så han var vildt glad. Vi var kun 6 gæster afsted på en lidt mindre båd så der var masser af plads.

Halong Bay er virkelig flot. Det regner ret ofte – fortalte en vienamesisk dame, så vi var vist ret heldige med vejret den første dag.

Kajak i halong Bay

Kajak i halong Bay

Kajakker ved Dark Cave i Halong Bay

Alfred styrede sikkert gennem Dark Cave

Helene og Alfred i kajakken

Hurtigere mor

Østers med perle

Østers med perle

Helene og Oskar springer i vandet fra båden

Engang til mor!

Oskar bag roret, mens Alfred ser til fra en liggestol på dækket

Alfred virker lidt skeptisk over valget af styrmand

Oskar bag roret

Vi fik en ekstra lang tur da vi slingrede en del

Rasmus, Alfred og Oskar sejler kajak i regnvejr i Halong Bay

Der skal mere end en smule regn til at tage modet fra ungerne

Oskar og Alfred ombord på tenderen ved perlefarmen i Halong Bay

Ungerne diskuterer fordele og ulemper ved kølhaling

Hønseklippe med masser af junker foran

Take picture!

Alfred venter på at kaffen løber igennem

Wait!

Nattog til Dong Hoi

Efter Halong Bay, havde vi booket nattog til Dong Hoi. Da Vietnameserne også holder ferie i juli, var der udsolgt af soft-sleepers, så vi fik billetter i hard-sleeper. Tre senge i en kupé med plads til 6.

Der var rigtig fint i toget, men det er ikke for sjov, når de skriver hard sleepers. Madrasserne var ca 1 cm tykke, og køjen var lige lidt for kort til, at Rasmus kunne ligge udstrakt. Men hvad der fik os til at tænke mest på DSB, var de 2 12 time toget var forsinket.

Døren til værelse 101 i Dong Hoi

Værelse 101 i Dong Hoi

Det er dog ikke underligt at toget bliver forsinket. Kø kultur er ikke noget der rigtigt er slået igennem. Når toget ankommer til stationen, så er det bare med at mase på, og det er ligegyldigt om du er på vej ud eller ind. Det vil sige, at ingen har indset, at det fremmer processen, hvis man tømmer toget, inden man fylder nye på – så det tager ret lang tid, at gøre holdt ved en station. Derudover kører toget ca. 50 km/t, da man jo aldrig ved, hvornår der kommer en ko forbi!!!

Endelig lidt strand

Der er ikke mange turister i Dong Hoi, så her var dejlig stille og roligt. Lidt underligt da der er en fantastisk strand i byen.

På ankomstdagen tog vi en tur på stranden og undrede os i første omgang over, at vi var de eneste på hele stranden. Et skridt ud i sandet, gav dog forklaringen. Selv det våde sand ved bredden var så varmt, at man skulle helt ud i vandet, for at kunne tage skoene af. Så vi svømmede i ca 3 timer. Hen på eftermiddagen kom de lokale frem, og vi forlod stranden med genopfrisket kulør.

Helene, Alfred og Oskar bader på stranden ved Dong Hoi

Dong Hoi - en overset perle

Pas på Grotterne

På andendagen i Dong Hoi havde vi bestilt en tur ud at se grotter. En grotte hvor vi skulle sejle ind og gå tilbage, og en anden grotte med vildt mange trapper. Vist nok østens længste grotte på ca 30 km – dog var det kun den første kilometer, der var åben for almindelig adgang. Begge grotter var vildt flotte, spændende at se og ikke mindst dejlig kølige.

Mens vi gik rundt derinde blev Alfred ved med at spørge om hvor grotten var, og sagde at vi skulle passe på ikke at træde på den. Der gik lige lidt inden vi fandt ud af, at han troede, det var en rotte han skulle se.

Alfred, Rasmus, Helene og Oskar i drypstenshule

Trappe dæmninger

Vietnamesiske flodbåde

Bådtur til hulen

Paradise Cave

Inde i paradise cave

Oskar hænger ud over gelænderet i Paradise Cave

... midt i paradise cave - se far, mit hoved er en drypsten

Helene, Alfred og Oskar på vej op ad trappen ud af Paradise Cave

Ud af Paradise Cave igen

Hue

Den store attraktion i Hue er Citadellen, hvor kejseren boede indtil anden verdenskrig. Et besøg på stedet efterlader det indtryk, at der har været vildt flot, indtil det hele blev bombet til ruiner under krigen. De er stadig igang med genopbygningen.

Til gengæld var der rigtig god mad (også vestlig mad) i byen, og det var egentligt lidt tiltrængt med en god pizza efter en masse ris og nudler – ikke at det i øvrigt fejler noget.

Oskar, Alfred og Helene løber mod kameraet i Citadellen i Hue

Citadellen i Hue

Oskar, Alfred og Helene i ruinerne af Citadellen i Hue

Det meste lå i ruiner

Alfred giver Helene et kys på DMZ bar i Hue

DMZ Bar i Hue

På tur med børnene

Indrømmet at vi engang imellem tænker; “Det kunne vi have gjort, hvis vi ikke havde haft ungerne med”. Som for eksempel at gå ud og få en øl om aftenen, cykle en lang tur, eller tage på trekking. På andre tidspunkter er det en stor fordel at have børnene med.

Da vi ankom til Vietnam og stod i verdens længste kø til imigrationsskranken. Alfred gav et lille piv over et eller andet, og straks blev vi ført hen forrest i køen. 2 minutter senere blev vi lukket ind i Vietnam.

Oskar og Alfred leger med et lille lokal baby på en restaurant i Dong Hoi, mens hans mor tilbereder vores aftensmad

Familierestaurant i Dong Hoi

En aften i Dong Hoi hvor vi gik ud for at få noget aftensmad, sad der indenfor 2 børn og legede med deres legesager. Drengene gik bare ind og legede med, og det endte med, at moderen (som også var kok og tjener) sad og fodrede Alfred med nudler, og gav alle børnene riskiks. Hyggelig oplevelse.

Det er også ret sjovt at få indblik i, hvad der optager børn. På vej til Halong Bay holdt bussen pause ved en kæmpe turistfælde, med alskens souvenirs, tøj, krukker, smykker, malerier, og marmorskulpturer over alt. Alfred hiver Rasmus i armen og siger: “Far, se en skumslukker!”.

En anden sjov oplevelse, der virklig gjorde faderen glad var, da Oskar vågnede en morgen med et vræl. Han fortalte at han var ked af det fordi han havde haft mareridt. Han havde drømt at han ikke måtte surfe. “… og der var endda et børne boogie-board og nogle små bølger, men far sagde at han ikke måtte.” (mere gråd) “Jeg måtte gerne i starten, men så sagde far at jeg ikke måtte mere”. Heldigvis var det bare en drøm!

scooter i bagagerummet på bussen til Hoi An

Intet under at bussen også var forsinket. I det mindste var de ikke med som håndbagage

Paradise Hotel

Rejseberetning fra Vietnam - Hoi An, Mui Ne, Saigon, Chu Chi tunneller og Mekong delta

I landet hvor peberet gror

Rejseberetning fra Bali - Ubud, Monkey forest, Kopi Luwak, Elefanter, Mandariner, Vulkaner, Gitgit vandfaldet, delfiner i lovina, dykning i Pemuteran og "hjem" til Canggu

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.