I landet hvor peberet gror

Peberkorn på plante

Den sidste tid har vi været på tur rundt i landet hvor peberet gror, og nu mangler der bare en enkelt surf session inden turen går videre mod Vietnam. Vi har haft besøg af famillien Kiilerich fra DK, og sammen med dem har vi rejst rundt på Bali for at opleve andre dele af øen end blot det hektiske og mere turistfyldte sydlige bali.

Helene og Alfred lave grimasser på markedet i Ubud

Helene og Alfred på marked i Ubud

Efter en uges tid i paradis på Gili Air gik turen til Ubud, som bryster sig af at være Balis kulturrelle hovedstad. Her boede vi i et hus lidt uden for byen midt i rismarkerne.

Helene var i Ubud for ca. 20 år siden. Dengang var det en stille og rolig by, med en sjælden bil. Hovedgaden var ved at få lagt fortov, og der blev snittet træ, malet saroner og fremstillet sølvsmykker af de lokale, i butikker med åbning ud til hovedgaden.

Nu er Ubud en travl by, med en milliard scootere, biler og mange kæmpestore turistbusser. Byen har slået sig på helse, så rawfood, slowfood og økologisk mad kan fås over det hele. Der er yoga, healing, korsang og alle mulige og umulige alternative aktiviteter i hobetal. Alligevel er det en hyggelig og dejlig by, hvor man kan finde små oaser, hvor der er roligt og dejligt.

Kø på hovedgaden i Ubud

Vi skabte lidt kø da vi holdt ind ved posthuset

Den første dag tænkte vi at man lige kunne skrå hen over rismarkerne, for at komme til “Sacred Monkey Forrest Sanctuary” inde i Ubud. Det er et tempel, hvor aber løber rund og stjæler mad fra turisterne. Lidt som ved Uluwatu, men templet er gemt i et stykke jungle. Bruno havde udset en sti på et kort, som burde lede os til templet, men det lykkedes aldrig at finde den rigtige vej. I stedet vandrede vi langs hovedvejen til Ubud. Monkey forrest nåede vi dog aldrig frem til (først et par dage senere), da der var længere end forventet, så det blev til en tur på marked og en taxa hjem efter solnedgang.

Træt abe i Monkey Forrest

Hold fast hvor er jeg træt

Abe er kravlet op på skulderen af en turist for at stjæle bananer

Aberne tigger ikke i Monkey Forest... De tager selv!

Elefanter på Bali

Elefanter findes ikke naturligt på Bali, men der er blevet importeret en række udtjente og til dels syge arbejdselefanter fra Sumatra til et lille eksil på Bali, hvor vi turister kan få lov at ride en tur på elefantryg, og se elefant cirkuskunster, og – det mest spændende – at få lov til at fodre elefanterne, mens de voksne tager billeder i overflod :-)

Det var en dyr og dejlig dag, som stod øverst på børnenes ønskeseddel og de nød det helt vildt.

Sine, Bruno, Tilde, Oskar, Rasmus og Alfred på rider på to elefanter

Ridetur på elefantryg

Helene får er krammer af en babyelefant

Se selv Alfred, den gør ikke noget. Mor er helt rolig.

Rismarker

Dagen efter ville Helene og Tove ind til Ubud for at shoppe lidt, så Bruno og jeg tog på en halv dagsrejse rundt i rismarkerne og hen til en restaurant, hvor vi fik lidt frokost. Jeg vil tro vi nåede ca. 1 km ned af vejen, men med 4 små børn i varmen, der lige skal vende hvert et riskorn, er det en ret lang rejse – Flot gået af ungerne.

Tilde, Alfred, Oskar, Sine og Bruno laver grimasser i en rismark

På vandretur med ungerne i rismarkerne

Børnene hygger sig meget med hinanden og det er sjovt at følge med i hvordan de oplever på deres helt egen måde. En aften hvor Alfred var på vej i bad spurgte han med undren i stemmen.

“Hvorfor er farven faldet af min numse?”. Alfred Stougaard

Rasmus og Oskar fletter en kokoskurv

Vi hjælper de lokale med at flette offergaver

Alfred og Sine på tur i Ubud

Alfred og Sine på tur i Ubud

Oskar og Rasmus blandt de optrædende efter dansen

Traditionel Balinesisk dans i Ubud

Kopi Luwak

Der kan dyrkes stort set alt på Bali (lige bortset fra rugbrødsmadder med spegepølse), så vi tog ud at se på de lokale afgrøder.

Lidt uden for Ubud fandt vi en kaffeplantage der bød indenfor til rundvisning og prøvesmagning af Kopi Luwak, som frit oversat er “Lortekaffe”. Helt skidt var det nu ikke, og ungerne syntes det var spændende at se luwak’en spise kaffebønnerne, og følge hele processen fra udskidte bønner, rensning, tørring, ristning, osv. til det blev til færdig kaffe i koppen.

Hvorvidt det smager så meget bedre end anden kaffe at den høje pris kan forsvares vil jeg lade være op til andre at vurdere, men dårligt var det ikke. Dog mener jeg stadig at balineserne kunne lære lidt mht. til bryggemetoden.

Luwak

Luwak

Helene med kop kopi luwak kaffe

Kopi Luwak

Rasmus med en kop meget stærk varm chokolade

Dejlig stærk varm chokolade af hjemmedyrkede bønner

Agung Batur

Efter Ubud blev det tid til at indfri endnu et ønske på ungernes liste. At se en “ægte” vulkan. Oskar havde set meget frem til dette, med en forventning om, at vi skulle se et bjerg der spyer ild, glohed lava og skyer af aske.

Virkelighedens rolige vulkan, var dog ved første glimt en skuffelse – er vulkanen bagved bjerget?

Det kan nu ikke ændre på, at der var en flot udsigt ud over Lake Batur og med vulkanen i baggrunden. Vi kunne læse, at det er sjældent, at toppen ikke er omgivet af skyer, så vi må anse os for heldige, fik vi netop det at se.

Kaffekande med Agung Batur vulkanen i baggrunden

morgenkaffe ved agung batur

Udsigt over Lake Batur fra hotel Lake View

Udsigt over Lake Batur fra hotel Lake View

Oskar og Alfred spiller på rindik med de lokale

Traditionel balinesisk musik på rindik

Restaurant The Volcanic, serverede aftensmaden, hvor vi blev modtaget af receptionisten og ført indenfor. Han skiftede kasket til tjener, og informerede om, at der kun var to retter at vælge imellem – resten var “udsolgt”. Til sidst at skifte kasket til kok… Vi fik dog mad til sidst, endda iført trøjer og lukkede sko. Der er koldt på toppen – også på Bali.

Sort lava i rigelige mængder

Vulkanen genvandt lidt af sin respekt, da vi kom ud at gå på lavasten. Det var sjovt at gå på stenene og kigge op på vulkanen, hvor lavaen var kommet fra.

De sten, vi gik på, var fra et udbrud i 1964 – og der var stadig ikke meget liv, men det kommer. Under udbruddet var en landsby blevet ramt, og den var nu flytter op på toppen af det ydre krater.

Gruppefoto i lavaen. Oskar, Rasmus, Bruno, Helene, Alfred, Tilde, Tove og Sine

Husk solide vandre-klip-klapper ved Agung Batur

Alfred og Rasmus med støvede fødder

Selvom de bliver lidt støvede

Kanoer ved bredden af Lake Batur

Lake Batur

Mandariner

På bjergsiden lå der rigtigt mange mandarinplantager. Vi stoppede et sted, så børnene kunne prøve at plukke deres egne mandariner, det var også en sjov oplevelse, og de smager nærmest endnu bedre, når man selv har udvalgt dem.

Rasmus, Oskar og Alfred plukker mandariner

Det er ok Oskar, far har betalt

Rasmus i en bod med store kurve fyldt med mandariner i vejkanten

Friskplukkede mandariner i vejsiden

Lovina luksus i Villa Pantai

Det er altid lidt spændende hvordan den bolig vi har set billeder af på nettet, faktisk ser ud i virkeligheden. Denne gang, havde Tove og Helene – lidt for sjov – skrevet på en luksus villa, om de ikke kunne give os et godt tilbud, og det kunne de godt, og så blev der booket luksus villa lige ned til vandet i Lovina.

Området var beskrevet i guide bogen som et godt sted at slappe af, læse en bog færdig og se delfiner. Villaen viste sig, at have en manager, 2 tjenestefolk og nattevagt. De så gået nok lidt underligt på os da vi steg 8 mand ud af en gammel ramponeret minibus. Tror de var mere vandt til dyre 4WD, når der kom gæster.

Snoet bjergvej midt på Bali

Scenic drive til Lovina

Kreaturtransport i bjergene

Altid 3 køer! Så de ikke vælter i hårnålesvingene

Rasmus bader i Gitgit vandfaldet

Turens eneste kolde styrtebad ved Gitgit vandfaldet på vej til Lovina

Alfred spiser isvaffel i en liggestol i Villa Pantai, Lovina

Lidt rig er man vel altid

Det var nu ret lækkert, og tiden blev brugt på at lave bomber i poolen, og få balinesisk massage på skift, og hvad rige mennesker nu ellers fordriver tiden med. Det med bogen nåede jeg ikke, men delfiner var der nok af, og vi steg selfølgelig ombord i båden lige foran villaen, som andre rige mennesker ville have gjort.

Solnedgang i havet set fra Villa Pantai

Udsigt fra soveværelset

Oskar, Rasmus, Alfred og Helene i solopgangen i en outrigger-kano på delfinsafari

Solopgang på delfinsafari

To delfiner der springer efter hindanden

Verdens længste delfin

Delfinder der springer, og japanere der filmer i den forkerte retning

Mon japanerne ved hvad de kigger efter?

To delfiner hopper

To delfiner hopper

Delfiner der springer

Flere delfiner

Outrigger-kanoen lægger til foran Villa Pantai

Næsten hjemme i villaen

Privat dykkerkursus

Når nu der var tid til at slappe af, syntes Bruno, at det var på sin plads med noget dykkeundervisning til Oskar og Tilde. Begge børn har lagt badevingerne og lærte derfor at puste ud under vandet, så de kunne svømme ned til bunden og samle “druknede” legetøjsdyr op.

Dykkerundervisningen blev efterfulgt af Rasmus’s svømmeskole, så når blot man har snorkel i munden svømmer både Tilde og Oskar en perfekt crawl. Dejligt at de har lært at svømme, det giver dem en dejlig frihed.

Villa Pantai by night

Aftenhygge i villaen

Pemuteran – Flere skildpadder og koraller

Efter et par dage i luksus drog vi videre til Pemuteran på nordvest kysten af Bali. Her fik ungerne lov at udsætte små havskildpadder, og fædrene fik endnu en tur i bølgen med SCUBA udstyr.

Der blev også tid til at jagte høns sammen med de lokale fiskerbørn, og jeg flottede mig og fik håret klippet. Klipning med efterfølgende hårvask og hovedbundsmassage til ca. 20 kr. Hvorfor det så skulle foregå til tonerne af White Christmas og Mary’s Boy Child som muzak fandt jeg aldrig ud af.

Massage fik vi også i en af de mange spa steder. Lidt specielt når den afstressende welness-musik er krydret med lyden af forbipasserende lastbiler, scootere og haner der galer.

Alfred med skildpadde

Alfred med skildpadde

Oskar med skildpadde

Oskar med skildpadde

Rasmus i stævne af dykkerbåden mellem de to dyk

SCUBA dykning med usigt til Java

Om natten var der et eller andet dyr der havde holdt Bruno og Tove vågne, så de vilde gerne flytte til et andet værelse. Da Bruno kom tilbage fra receptionen, sagde han at “De var alle sammen helt vildt sorry”.

Balineserne er generelt meget venlige og høflige, men et eller andet er gået galt i den engelske oversættelse. Når tjeneren kommer og serverer et lækkert måltid bliver det næsten altid ledsaget af et “I’m sorry”. Og i en tøjbutik fik jeg denne replik: “Maybe you can try? – If you don’t mind!” Derfor skal man nok heller ikke undre sig over at få serveret en tallerken pommes frites når man har bestilt “plain rice” til ungerne, i en lokal warung. Det lyder åbenbart meget som “french fries”.

Skilt med teksten: Free WI-FI No SKYPE !!!

Internettet er efter sigende hængt op i koskospalmerne

En masse affald i et vandløb på stranden i Pemuteran

Gid balineserne ville passe bedre på naturen

Oskar og Tilde leger med snorkler i poolen på hotel Adi Assri

Pool hygge på hotel Adi Assri, Pemuteran

Rasmus, Alfred, Helene og Oskar stiger ombord på båden i mangrovesskoven

Magroveskovtur

Oskar med en soldier-krabber i hånden

Oskar har fanget en 'soldier'-krabbe i mangrove skoven

Helene Oskar, Rasmus og Alfred sidder på rødderne af en mangrove

Helene er næsten ikke bange for ukendt mudder. Godt Bruno har store sandaler

Ringen sluttes

Nu er vi tilbage i Canggu hvor tiden går med surf og strandliv indtil turen går videre til Vietnam i morgen.

Rasmus med et surfbræt under armen på stranden ved Batu Bolong

Morgen session ved Batu Bolong

Bonus billeder til den ivrige læser

Poolen i Villa Aamoda

Villa Aamoda luksus med havkig og køer på nabogrunden

Rasmus med agurk på markedet i Canggu

Gad vide hvad de lokale betaler for en agurk

Rasmus kører scooter på markedet i Canggu

Føtex kunne måske hente lidt inspiration til nye kundevogne

Fritgående køer på vejen ved Echo Beach

Kø ved Echo Beach

Oskar spiller iphone i sengen i Villa Aamoda, Echo Beach

Oskar spiller lidt iphone i Villa Aamoda, Echo Beach

Oskar og en tjener med traditionel balinesisk hoved-tørklæde på hotel Adi Assri

Balineserne elsker børn

Oskars hånd med en eremitkrebs

Oskar med land-eremitkrebs

Vietnam 101

Rejseberetning fra Vietnam - Hanoi, Halong bay, Dong Hoi, Hue

Gili Air

Rejseberetning fra Gili Air - Dykkerkursus for fædrene og snorkling i børnehøjde

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.