Rokketand

Oskar på Batu Bolong Beach

Så er der mere nyt fra De Varme Lande™. I skrivende stund akkompagneret af en cikade, der har valgt at holde til på værelset - og vi kan ikke finde den lille satan. Det skal vi nok blive pænt trætte af i løbet af natten.

Træt i armene

Masser af surfere ved Old Mans, Canggu

Sunset Lineup ved Batu Bolong

Man kan dog håbe, at den naturlige træthed, efter at have surfet, overvinder irritationen over cikadens sang. Det har ihvertfald været en dag der bød på surf på både grønne, blå, røde og sorte pister. Det er en herre svær sport, men det er god motion og der er nok at øve sig på. Og så bliver det aldrig kedeligt at se enorme kaskader af vand vælte omkuld i flotte buer.

Rasmus bader i shorebreaken ved Batu Bolong

Forfriskende med en dukkert

Rasmus på klippen foran templet ved Echo Beach

God udsigt mens man venter på grillet Red Snapper ved Echo Beach

Alfred og Oskar i en outrigger kano, Canggu, Bali

Ungerne hjælper med båden

Oskar hopper på stranden mellem Batu Bolong og Echo Beach

Besøg fra Danmark

Så oprandt dagen hvor Bruno, Tove, Tilde og Sine kom på besøg. Om på den anden side af jorden - “vi mødes på stranden” og det gjorde vi. Dejligt at det kunne lade sig gøre, og dejligt at se dem. I morgen flytter vi i Villa sammen allesammen i det samme område, som vi bor i nu (Canggu). Der skal vi bo en uges tid, inden vi tager til Gili Travangan.

Rasmus, Sine, Tove, Tilde, Bruno, Oskar og Alfred på Dian Cafe 2 ved Batu Bolong

Tak for gaver fra DK

Marcipanbrød

Farmor og farfar (som arbejder på samme arbejdsplads som Bruno) havde sendt gaver med hjemmefra. Så Rasmus og jeg har spist Anton Berg marcipanbrød til dessert i aften. Drengene har fået nyt standlegetøj og vingummier - og så har vi allesammen fået et komplet byg-selv-risengrødssæt. Tilsæt kun varme og mælk. Tusind tak til farmor og farfar for de fine gaver.

Rokketand

Risengrød er ikke en helt dum spise, når man lidt før tid, har fået sig en rokketand.

For nogle dage siden, gled Oskar på køkkengulvet og knaldede hovedet ned i skraldespanden – som nu har sig et rigtigt flot tandmærke. Hans fortand blev bøjet helt ind i munden.

Rasmus samlede en grædende og blødende dreng op, og satte koldblodigt tanden tilbage på plads. Den heroiske mor, sørgede i mellemtiden for, at hverken hun eller Alfred skulle besvime af synet.

Skraldespandslåg med bidemærke

Oskars bidemærke i skraldespanden

Et opkald til forsikringen sendte os til tandlægen – til undersøgelse af tanden. Tanden er knækket oppe under tandkødet. Med lidt held vokser tandkødet sig stærkt omkring tanden, og så bliver den siddende, til den bliver en “rigtig” rokketand – måske falder den ud, og så får Oskar et flot sørøver smil. Det tyder dog på, at den bliver siddende.

Oskar, Alfred og Rasmus fodrer abe ved Uluwatu

Aber ved Uluwatu

Uluwatu

Tandlægeklinikken var på den anden side af øen, så vi benyttede lejligheden til at tage på tur.

Helt nede på spidsen af Bali oppe på en klippe har balineserne bygget et tempel – Uluwatu. Templet ligger superflot og der er masser af små frække aber. Det var en stor oplevelse at kigge ud over og ned fra klipperne, og fodre aber med hånden.

Ikke mindst for Alfred, da den ene abe ikke ville nøjes med nøden i hånden, men tog hele Alfreds hånd. Godt at far holdt i den anden ende, så han ikke kom med op i trætoppen.

Trappen på Uluwatu
Oskar, Alfred og Rasmus Uluwatu
Oskar og Alfred Uluwatu

En abe hiver i Alfreds hånd på Uluwatu

Alfred giver hånd til aben ved Uluwatu

Bali – Affald og luksus

Vores generelle indtryk af Bali er, at det er et fantastisk sted - fyldt med affald.

Her er fantastisk natur og de sødeste mennesker. Og alt dette er pakket ind i en kultur, hvor alt det man ikke kan se - er væk. Balineserne smider deres affald over alt. Hver dag bliver der langt tusindvis af offergaver til guderne overalt, og det bliver liggende til det blæser eller regner væk.

Oven i det bliver al emballage bare efterladt hvor det er tømt og det betyder, at de fleste steder ligner en svinesti. Mellem det, er der så bygget de flotteste huse og der gemmer sig den fineste natur - og i luften hænger der en konstatere duft af røgelse.

Man kan næsten ikke undgå at elske stedet, men kunne samtidig ønske sig, at indbyggerne kunne lære at passe på deres fine ø – og miljøet.

Frappe på Crate
Rasmus og Alfred på scooteren foran Batu Bolong 66 (Stefans hus)
Oskar og Alfred på Old Mans Cafe

Drengene leger på Old Mans Cafe - Batu Bolong

Oskar sidder på klippen foran restauranten på Echo Beach

Oskar på Echo Beach

Alfred, Rasmus og Oskar deler en mint-ginger-lime frappe på Betelnut Cafe, Batu Bolong

Gili Air

Rejseberetning fra Gili Air - Dykkerkursus for fædrene og snorkling i børnehøjde

Bali Belly

Rejseberetning fra Legian på Bali - Tynd mave, på marked i Denpasar, forlængelse af Visum

Latest posts

Zip Lines og Reggae

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Hjemmefra havde vi blandt andet solgt turen til Costa Rica til drengene ved, at fortælle, at der skulle være nogle ret seje svævebaner man kunne prøve. Det er i Monteverde, at det virkeligt spiller - det der med svævebaner. Derfor var det næste stop på turen.

Brøleaber

Rejseberetning fra Costa Rica
#travel #costa rica

Efter en del dage i surfparadis var selv vi, klar til at komme ud og se lidt mere af Costa Rica. I første omgang var vi blevet enige om, at køre videre til Nosara. Det ligger ca. 100 km op af kysten fra Santa Teresa. Det ville være muligt, at køre derop ad kystvejen men det kræver, at man krydser et par floder. Da det ikke på forhånd var til at sige, om det var tørt nok til, at krydse floderne, besluttede vi - dvs. Helene bestemte det - at køre den sikre tur på små 200 km udenom.